Til forsiden
Udskriv siden


Andersen, Albert Heine

 

(12.4.1889-23.10 1953) født i Horsens, søn af murermester Martin Andersen og Mette Marie Pallesen. – Lærling og medhjælper hos David Christensen i Kjellerup. Senere Georg Schultz i Aalborg, hvis filial i Skørping han overtog og drev som Skørping Boghandel og Bogtrykkeri, Heine Andersen. Forretningen overdrog han 1.4.1937 til Hans Mørk, hvorefter han overtog Joh. P. Willes boghandel i Holstebro. Han fik ved overtagelsen bevilget to filial-udsalg. – Medlem af Skørping Sogneråd og formand for Turistforeningen for Holstebro og omegn. – Gift 1. gang i Aalborg 15.9.1913 med Dagmar Clemmensen fra Ribe (4.7.1890-14.11.1916) datter af former Ole Clemmensen (4.7.1890-14.11.1916) og Marie Sophie Schmidt (11.2.1846-1920). Hun døde fem dage efter deres datter Dagmars fødsel. – Gift 2. gang 14.11.1940 med Astrid Kristine Jenny Sørensen (f. 11.5.1895 i Voldsted). – Datteren Dagmar Marie Heine Andersen (f. 9.11.1916) blev udlært i boghandelen, dels hos sin far, dels hos Hans Mørk i Skørping. En søn, Gregers Heine Andersen (f. 14.8.1915 i Skørping) blev boghandler i Rødby. (VM).


Forretninger