Til forsiden
Udskriv siden


Meyling, Holger

(16.7.1872-25.9.1941) født i Odense, søn af vinhandler en gros Carl Meyling (28.11.1838-30.7.1891) og Flora Sand (f. 2.12.1847). – Lærling og medhjælper i Hempelske Boghandel i Odense 1889-95, derefter Svegård i Sorø, Svend Westergaard, Odense og bestyrede et årstid Johs. Brorsens Boghandel i Fåborg, som han overtog sammen med F.C. Alstrøm i 1900. Trak sig ud af kompagniskabet 1902, hvor han overtog den Bülowske Boghandel i Skælskør. – Han var vikar for organisten ved Skælskør Kirke, medlem af menighedsrådet og kirkeinspektionen. Medlem af bestyrelsen for Skælskør Turistforening og kasserer i Handels- og Kontoristforeningen. Formand for Foredragsforeningen for Skælskør og Omegn og kredsformand for dyreværnsforeningen "Svalen". – Gift med Jenny A. Thomsen født i Odense, datter af kgl. vejer og måler Bennet Thomsen (1843-11.11.1905) og Alvine Albinus (d. 12.9.1909). (Dolleris IV + VM).


Forretninger