Til forsiden
Udskriv siden


Hempel, Søren

(f.24.4.1880) var søn af farver i Bogense, Morten Brandt Hempel (1839-1913) og Kirstine Rasmussen (1843-1912). Udlært hos J. Rasmussen i Køge, medhjælper hos Brandt i Svendborg, medhjælper og forvalter hos Thrue i Århus. Overtog 1.7.1905 Carl M. Bertelsens Boghandel i Århus, som ændrede navn til Hempelske Boghandel og også omfattede et turistbureau. Overdrog 1.7.1909 forretningen til Otto Jørgensen og rejste nogle måneder med gaveartikler og kunstblade til boghandlerne. Arrangerede 1911 en meget besøgt udstilling i Dronninglund, Fra Gamle Hjem i Vendsyssel. Slog sig senere ned som papir- og kunsthandler i Ålborg. – Gift med Petra Hansine Windel (f.8.9.1884 i Odense) (Dolleris IV).


Forretninger