Til forsiden
Udskriv siden


Jespersen, Einer Johannes

(f.24.1.1890) født i Næsbyhoved ved Odense, søn af proprietær, amtsrådsmedlem Ulrik Severin Valdemar Jespersen (26.6.1863 - 20.12.1933) og Eller Sophie Jørgensen (11.8.1866 - 10.5.1930). – Udlært i Hempelske Boghandel (Nicolai Dreyer) i Odense og medhjælper der til 1911; desuden medhjælper hos Hagerup, København og Hother Steffensen, Helsingør. – Etablerede 1916 Einer Jespersens Boghandel i Gilleleje, hvor han også havde lidt forlagsvirksomhed og var kasserer i Turistforeningen. Forretningen overdrog han 11.4.1927 til Axel Paludan Andersen. – 1.1.1928 overtog han Reimers Boghandel i Aalborg, som han 31.8.1934 mageskiftede med Sven Cordes, der to år forinden havde overtaget Askov Boghandel. Den drev han derefter som Jens Arnums Eftf.1934-1939. – Endelig etablerede han sig som B-boghandler i Birkerød i 1939, blev rabatberettiget i 1944 og drev denne boghandel i sammenlagt 20 år. – Einer Jespersen var bestyrelsesmedlem i Dansk Musikhandlerforening og revisor i Dansk Detailpapirhandlerforening. – Gift 15.10.1916 med Inger Gregersen (f11.9.1891) født på Skovsø Mølle ved Slagelse, datter af fabrikant Niels Peter Vilhelm Gregersen (f. 25.4. 1863) og Augusta Charlotte Nielsen (15.11. 1864 - 25.10.1907). – Datteren Ellen Augusta Jespersen (f. 5.2.1918 i Gilleleje) blev udlært inden for boghandel. (Dolleris IV + VM).


Forretninger