Til forsiden
Udskriv siden


Arensbak, Bent

(23.12.1927-10.8.1979) søn af boghandlerægtepar Christian Peter Arensbak Hansen (1897- 1956) og Marna Rydahl Petersen (1901- 68). – Udlært i Hempelske Boghandel 1945-49 og medhjælper hos Peter N. Andresen i Åbenrå 1949-50, Kungsbokhandelen i Stockholm 1950-51 og Munks Boghandel i Kolding 1951-57. Blev førstemand for sin mor i forældrenes boghandel i Odense i 1958 og overtog forretningen i 1968. Han var formand for Odenses Boghandlerforening og Boghandlerforeningens Fynskreds samt medlem af en række udvalg. – Fungerede som censor ved Boghandlerfagskolen og var i en periode formand for Odense Boghandlerforening. – Gift med Bodil Arensbak (f. 4.9.1928), der blev udlært i Hvidehus Boghandel i Vejle 1945-49 og var medhjælper hos P.J. Schmidt, Vojens, i Valby Boghandel og tilbage som 1. dame i Hvidehus Boghandel i 1951. Fra 1968 medhjælpende hustru i sin mands forretning. – Begge døtre, Birgitte og Vibeke Arensbak, blev uddannet i boghandlen. Vibeke Arensbak var fra sin fars død i 1979 til moren solgte i 1986 disponent i forretningen. 1986 blev hun opfordret til at etablere en kunstboghandel på Brandts Klædefabrik i Odense. Hun stod for forretningen indtil 1990, hvor Niels Trangbæk, Rønde, overtog. – Vibeke Arensbak fik senere sit eget konsulentfirma. (VM + Vibeke Arensbak, 2004).


Forretninger