Til forsiden
Udskriv siden


Kjær, Fritz A.

(f.11.9.1947) blev udlært i Chr. Christensens Bog- og Papirhandel i Thisted og var bogladechef hos Gad i Viborg 1980-81, hvorefter han etablerede egen boghandel i Viborg, Kjærs Boghandel og Antikvariat, Sct. Mathias Gade 29. – 1.10.1989 etablerede han yderligere Jydsk Boghandel & Antikvariat i Skive, men afhændede den i begyndelsen af 1990’erne til Henning Danielsen og overtog i stedet 3.5.1994 Østergaard Bøger i Viborg efter Holger Østergaards død. – I 1996 etablerede han Boghjørnet i Viborg, lige over for sin første forretning, Frits Kjærs Boghandel og Antikvariat. – 15.10.1996 forsøgte han at reetablere den ophørte Askov Boghandel fra 1873, nu som Askov Boghandel & Antikvariat v/Frits A. Kjær med Anna Grete Hyttel som daglig leder, men det gik ikke, og 1.9.1997, kort før 125-års jubilæet, lukkede bogladen. – Har oparbejdet et meget stort lager af antikvariske bøger og leverer bl.a. til biblioteker og boghandlerkolleger over hele landet.


Forretninger