Til forsiden
Udskriv siden


Poulsen, Poul Henning

(f.10.5.1942) blev udlært hos Munk i Kolding, rejste som 24-årig til København og blev efter to år hos Westermann i Kastrup afdelingsleder i stormagasinet Havemann på Vesterbrogade, hvor han var i 4 år. »Hans stil var en anden end frk. Kleis, som han afløste, og det var bestemt ikke Pouls skyld, at Havemann få år efter lukkede.« Salgskonsulent på forlaget Lademann i 4 år, hvor han besøgte boghandlere landet rundt. Leder af Munksgaards Boghandel i 1974. Da boghandelen blev solgt til Jørgen Lademann i 1978, fortsatte han som leder et år, så overlod Lademann boghandelen til et medarbejderejet selskab (Atheneum). Dagen før, havde Poulsen etableret sig som selvstændig boghandler i City 2. Sammen med sin kone Lis opbyggede han en glimrende boghandel, som to gange flyttede til større lokaler. – Han sørgede altid for at have dygtige og kompetente førstemænd, og det muliggjorde større ferierejser både med Boghandlerklubben og i familiens mobilhome. – Bestyrelsesformand i City 2 Centerforening i 16 år, landsformand for Dansk Caravan Klub og aktiv i Rotary. (Egne oplysninger + Jannik Lunn, Bogmarkedet 18-19, 2002).


Forretninger