Til forsiden
Udskriv siden


Johansen, Johannes Øhlenschläger

(f.28.8.1908) søn af fiskeeksportør Rudolf Johansen og Metha Oehlenschläger. Udlært hos Hj. Grandsgaard Christensen, København og volontør i Nicolajsche Buchhandlung i Berlin 1929. Derefter Arnold Busck, København, hvorefter han nedsatte sig som GB-forhandler i St. Heddinge og senere blev samhandelsberettiget. – Midt under krigen fik han den idé, at en række berømte danske forfattere og digtere burde filmes med eftertiden for øje. Det finansierede han i første omgang selv, men fik også støtte fra nogle forlag, og der blev optaget professionelle film med både Johannes V. Jensen, Johannes Jørgensen, Tom Kristensen, Martin Andersen Nexø, Hans Hartvig Seedorff Pedersen, H.C. Branner, Axel Juel og Morten Korch, de fleste studieoptagelser, men enkelte i forskellige miljøer efter forfatterens eget valg. Tom Kristensen f.eks. på et værtshus. Gift med Ella Gertrud Lucie Willems (f.1911 i Berlin). – Efter at have solgt boghandelen i St. Heddinge i 1951, flyttede J. Øhlenschläger Johansen til Taastrup, hvor han drev boghandel til 1964 og derefter solgte til Martin Mortensen. (VM og udateret klip fra Billedbladet, men der står at f.eks. Johs. Jørgensen er 81 år, og han var født i 1866, så det kan have været 1946 eller 1947 samt Bogmarkedet nr. 34/1958 og nr. 26/27 2000).


Forretninger