Til forsiden
Udskriv siden


Hansen, Anthon Christian

(2.12.1813-26.5.1883) født i Frederikshavn, søn af apoteker, senere teglværksejer Ancher Christian Hansen og Anna Green – Student fra Aalborg Latinskole 1834, cand. theol. 1842, institutbestyrer i Frederikshavn 1845 og personel kapellan i Dronninglund 1840-50. Derefter hjælpepræst i Thisted og Sennels. Etablerede 1852 boghandel i Thisted, A. Hansen, og indgik 1.1.1855 i kompagniskab med N.L. Nordentoft, der netop havde købt P. Kreibergs forretning. De to boglader fusioneredes til Hansen og Nordentoft. – Efter at være udtrådt af boghandelen 1.1.1856 blev han præstevikar i Oure og Vejstrup, senere Thostrup og Uggerløse, personnel kapellan i Hagested og Gislinge 1859-60, vikar i Gjerrild og Hammet og 1861 sognepræst til Sandø og endelig 15.7.1870 sognepræst på Fuur i Limfjorden, hvor han var til sin død 26.5.1883. – Gift maj 1845 med Arrina Elisabeth Metthea Pedersen (15.9.1823 - 4.11.1882) født i Nyborg, datter af Hans Pedersen og Leopoldine Henriette Schaumburg. (Dolleris I).


Forretninger