Til forsiden
Udskriv siden


Nielsen, Martin Kjær

(28.1.1919-5.6.1994) kom fra Odby, han var søn af cykelhandler Jens Nielsen og Christine Thomsen. Udlært hos Joh. P. Wille og dennes efterfølger Heine Andersen, Holstebro 1935-39. Medhjælper der til oktober 1940, derefter Peter N. Andresen i Aabenraa, Knud Engsig, Aalborg, Lorents Gad, Valby og Magasins bogafdeling på Kgs. Nytorv i København. Han var ansat hos Magasin, da han og hans forlovede, Agnes Asschenfeldt-Hansen, der var kosmetolog hos Breining, kiggede i avisen efter »Lejlighed til leje« men i stedet fandt »Butik til salg« – i Herlev. På en cykeltur sammen med vennen, Trygve Mæhle til Herlev og Ballerup blev de enige om at her ville være gode muligheder for en boghandel. Martin Kjær Nielsen sagde: ”Jeg tager Herlev” og han blev boghandler i Herlev. Trygve Mæhle sagde: ”Så tager jeg Ballerup” og han åbnede Ballerup Boghandel. Agnes stammede fra Ho, datter af sognepræst, Poul Julius Thorvald Asschenfeldt-Hansen og Margrethe Hovaldt. Agnes må have været kusine til boghandler Asschenfeldt-Hansen, Århus. – To sønner, Per og Ole Kjær Nielsen videreførte forretningen. (Bogmarkedet 4/1989 + Lasse Mæhle 2012).


Forretninger