Til forsiden
Udskriv siden


Seedorff, Søren

(9.6.1926-2.10.2019). Efter realeksamen lærling i Aug. Olsens Boghandel, Hellerup. Siden ansat i Bernhard E. Kleins Boghandel på Frederiksberg og Fischer og Krarups Boghandel i Bredgade, København, men gagen rakte ikke til at forsørge familie med to børn. Blev derfor sælger i firmaet Nyholm og Frederiksen, indtil han i 1957 kunne vende tilbage til bogbranchen som salgschef hos Lademann. Blev 1969 hentet til Politiken, hvor han i 1976afløste Peter Lindholt som salgsdirektør. - Fra 1977 formand for Boghandlerklubben, hvor han bl.a. indførte årlige besøg hos forfattere i deres eget hjem (Rifbjerg, Sarvig, Halfdan m.fl.) og udflugter til forlag og forfattere i Norden, julefester med celebre gæster (Dirch Passer, Eddie Skoller, Jesper Klein, Otto Leisner m.fl.) i samarbejde med især Max-Erik Reinhold der var bestyrelsesmedlem i hele perioden. Forlod som 60 årig i 1986 Politikens Forlag for at danne egen konsulentvirksomhed med bl.a. lancering af større bogværker (København før, nu og aldrig og Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie m.fl.) Dertil en lang række interviews i Bogmarkedet med bogfolk. Har skrevet bøgerne "Sørens tid" og "Til fodbold med Bach" - Modtog Frølands Legat i 1984. (Egne oplysninger 2012).


Forretninger

Foreninger