Til forsiden
Udskriv siden


Fogt, Enevold

(f.6.7.1884-1963) søn af klokker ved Roskilde Domkirke Lauritz Nicolaj Fogt og Elise Marie Thomsen. Udlært hos Aug. Olsen i Hellerup, medhjælper hos Thaning og Appel, P. Svegård, Sorø, Th. Calberg, Odder, Niels Jørgensen, Aalborg, J.L. Wisbech, København, V. Kristoffersen, Nykøbing F. og 1910-13 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag: 1907-08 aftjente han sin militærtjeneste ved Livgarden. Etablerede 12.8.1913 boghandel i Tåstrup (senere Martin Mortensen). Blev hovedkommissionær for 1. Distrikt: København og Frederiksberg amter. Overdrog 1.1.1918 boghandelen til Svend Finken. Samtidig overtog Gyldendal selv hovedkommissionsforretningen og ansatte Fogt som leder med kontor og lager på Nikolaj Plads 9, København K. – 1.5.1935 overtog han imidlertid H. Christensen & Søns Boghandel, Gl. Kongevej 105 på Frederiksberg, som han allerede 1939 overdrog til E. Gerner Larsen og Paul Sylvest, hvorefter han atter (1943) etablerede sig i Tåstrup, firma Enevold Fogt, Køgevej 68 med filial ved Greve Strand for sommeren 15.5.-15-9-1945. – Gift 10.8.1916 med Poula Ludevika Hegner (f. 11.5.1888) datter af kgl. kapelmusikus Ludvig Hegner og Pauline Lahrmann. (Dolleris IV + VM).


Forretninger