6.5.1874 etableres af Georg Schultz (1849-1916).
5.5.1899 fejrer 25-års jubilæum– (Nordisk Boghandlertidende 5.5.1899).
juli 1912 overtages af sønnerne Jens Georg Schultz (f. 1881) og Carl Holger Schultz (f. 1883), som kun driver den kort tid.
1.3.1914 Jens Georg Schultz udtræder og overtager i stedet Rybner Petersens Boghandel i Skive.
22.4.1916 Carl Holger Schultz sælger til Knud Engsig (1892-1961).
1.12.1929 Engsig overtager tillige Emil (eller Victor) Hartmanns Boghandel i Nørresundby, der bliver filial.
1935 overtager Landstrykkeriet i Aalborg, der drives som selvstændigt AS.
11.11.1944 boghandelen ødelægges delvis af schalburgtage (foto i Vor vej til 5. maj).
omkr. 1953 sønnerne Poul Engsig (f. 1919) og Knud Engsig (f. 1927) bliver medejere, og firmaet omdannes til IS.
Der er også antikvariat*), kolportageafdeling kontormaskiner og fyldepenneafdeling.
1961 Ved Knud Engsigs død 1961 beskrives boghandelen som provinsens største. Kun 20 år senere ophører den.
25.5.1970 filialen i Nørresundby bliver selvstændig boghandel med Jesper Engsig som ejer og Mogens Svarre som leder og med stor leveranceafdeling til skoler (se Engsig, Nørresundby).
6.5.1974 forretningen fejrer 100 års jubilæum.
30.6.1981 ophører, men Knud Engsig A/S i Nørre Sundby fortsætter.
*) Litteraturkritikeren, professor Torben Brostrøm har beskrevet Engsigs antikvariat i sin erindringsbog “Lod og del” (1997) som »Bispensgades boglige Aladdinshule«.
Medarbejdere hos Engsig: C.J. Vesterberg (f. 1922) kom efter læretiden i Rudkøbing til Engsig i Aalborg i 1943, hvor han blev leder af bogafdelingen, prokurist i 1968. Han var i en årrække formand for Aalborg Boghandlerforening. Kendt af kunder og kolleger for sin hjælpsomhed og sit gode humør, og mange lærlinge har i årenes løb nydt godt af hans store viden. Det glædede ham altid, når gamle lærlinge ringede for at få gode råd. Fritiden brugte han foruden hus og have på roning, og han var i mange år bestyrelsesmedlem af Aalborg Roklub. (Bogmarkedet s. 584/1982) – Kai Ørting Hansen (1934 - 2001), der drev Møns Boghandel 1964-94, stod omkring 1950 4 år i lære hos Engsig. |