Til forsiden
Udskriv siden


Paludan Bøger A/S

Tidligere navne: P.E. Hagerups Boghandel, Thaning & Appels Boghandel, Erik Paludan. International Boghandel A/S


Paludan Bøger 2000

Arrangement i butikken 1999

Fremstød for årets bøger med Hanne Vibeke Holst

Paludan 1985

Hagerups Boghandel



Hagerups Boghandel 1948 . tegning Otto Frederiksen

Hagerups Boghandel i Gothersgade

Annonce 1859



Café Paludan 2011

Adresse: Fiolstræde 10 (og Købmagergade 7) (tidl. Gothersgade 31 og Gothersgade 30)
By: København K
Historie 

20.5.1852 etableres af  Hans Hagerup (1823-1883) i Gothersgade 31.

Driver foruden bog-, papir, og kunsthandel også ret omfattende forlagsvirksomhed.

1870 får Krigsministeriets skrifter i kommission.

1875 får Hempelske Boghandels Forlag i kommission.

1.1.1884 videreføres af sønnen Eiler Hagerup (1854-1928), der især satser på forlaget, som han udvikler til et af landets største med bl.a. nationale og folkelige udgivelser som reaktion på Danmarks nederlag i krigen i 1864.

Flytter til Gothersgade 30.

2.3.1899 overtog Det Hempelske Forlag i Odense. Var kommissionær for en række udgivere og forlag: Aschehoug & Co., V. Schønemanns private og militære Forlag, Det kgl. danske og geografiske Selskab (hvor han også var kasserer), Historisk Forening og Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie.

22.6.1902 forretningen fejrer 50-års jubilæum (Nord. Bogh.t. nr. 25/20.6.1902).

1.8.1919 sønnen Paul Eiler Hagerup (f. 1889) overtager Carl Ludwig Jensens Boghandel i Flensborg, firma herefter Paul H. Hagerup, der bl.a. fungerer som H. Hagerups Forlags filial for Sønderjylland.

1920 knytter J.L. Lybeckers Forlag til firmaet og omdanner det samtidig til aktieselskab.

I selskabets direktion indtræder sønnen Paul Eiler Hagerup.

27.2.1928 Eiler Hagerup dør.

Paul Eiler Hagerup overtager ansvaret for virksomheden, herefter P.E. Hagerups Boghandel.

1937 flytter til nyindrettede lokaler i Fiolstræde nr. 10.

1.1.1938 overtager Vilhelm Trydes Boghandel, Østergade 3, København K. Denne forretning har netop fejret 75-års jubilæum. Samtidig ophæves Trydes Forlag. De to boghandler lægges sammen på adressen Fiolstræde 10.

1.1.1951 overtages af Erik Paludan (f. 1904), der fire år forinden (1.11.1947) havde overtaget Thaning & Appels Boghandel, Købmagergade 7. Han samler de to forretninger i Fiolstræde 10.

1960 sønnen Jørgen Paludan etablerer Pocket Bogladen, Fiolstræde 32 ved overtagelse af Axel V. Nielsens boghandel.

1964 Kaare Buus Jensen (1925-2005) bliver prokurist.

1967 Jørgen Paludan bliver medindehaver af farens forretning.

1974 begge boglader omdannes til A/S, Erik Paludan International Boghandel A/S,

31.12.1979 Pocket Bogladen ophører.

1.1.1980 Ole Geertz-Hansen (f. 1935) bliver afdelingsleder – universitetsbøger, natur og kunst.

1.11.1987 Jørgen Paludan (f. 1937) bliver eneindehaver.

1.7.1988 overtager Brachts Boghandel på Gl. Kongevej.

23.4.1999 Brachts Boghandel ophører.

1998/99 omdannes til bogcafé med mange litterære arrangementer og med nye medejere: Finn Donsbæk og Ib Schierbeck (direktør).

Caféen drives af en restauratør som forpagter, senere medejer, Kenn Husted.

2002 Ib Scheirbeck forlader bogcaféen og bliver butikschef i den nyåbnede Chesters Bogcafé på Christianshavn.

juli 2006 ny bestyrer af bogcaféen: David Milo. Kenn Husted købes ud.

1.8.2009 Finn Donsbæk sælger til Süleiman Altunay (f. 1976), der er restauratør, men som også vil opruste på bog- og antikvarbogfronten ved at ansætte fagfolk.

Medarbejdere:  Fuldmægtig Hilmar Lauritzen (f. 2.8.1924) fra 1951, Sven Madsen (f. 23.6. 1929) fra 1949 og Erik Møller (f. 19.1.1918) i antikvariatet fra 1954, Peter Langford (Universitetsbogladen) Fritz Christesen (Nyboder), Pernille Larsen (Bog & idé - Købmagergade) og Jørgen Gjerstrup (Filmhusets Boghandel).

Lærlinge: Peter Thinghøj Christiansen (Bogh. i Frederikssund), Inge Vollertsen (Tinglev Boghandel) og  Fl. Johansen (Academic Books - RUC).

Litteratur:

Aage Laudrup: Læreår i Firserne, Haagerups Boghandel 1948.

 
Personer: