Til forsiden
Udskriv siden


P/F H.N. Jacobsens Bókahandil

Ejes af Fonden H.N. Jacobsen


Ved juletid





Haven bag boghandlen

Illustration af Ingálvur av Reyni 1954

Gammel tegning af bygningen



H.N. Jacobsens Bókahandil

Adresse: Torshavn
By: Færøerne
Historie 

Færøernes ældste boghandel og en af de ældste, stadig fungerende forretninger på øerne.

1864 nedsætter Hans Nicolai Jacobsen sig som bogbinder, men sælger også bibler og salmebøger.

29.7.1865 - Sankt Olavsdag - etablerer bogbinder Hans Nicolai Jacobsen(1832-1919) boghandel på Thorshavns gamle hovedgade "Gongin".

15.9.1903 Jacobsen optager sin svigersøn Poul Niclasen (1852-1905) som medejer.

19.12.1905 Poul Niclasen dør. Hans enke Sigrid Jacobsen Niclasen (f. 1854) viderefører forretningen sammen med sin far.

1918 forretningen flytter til markedspladsen, "Vagli." til begyndelsen af Niels Finsens gøta, hvor den stadig ligger. Det er en tidligere realskole med græs på taget, en af de kendteste bygninger i Thorshavn i dag.

1919 H.N. Jacobsen dør. Datteren Sigrid Jacobsen Niclasen (f. 1854) bliver eneejer.

??? boghandelen overgår til fondseje og bliver anpartsselskab med 3. generation Hans N. Niclasen som hovedanpartshaver og direktør og prokurist Carl Niclasen som boghandler og daglig leder. Til boghandelen er knyttet et antikvariat, Færøernes største bogtrykkeri, bogbinderi, fotografisk atelier samt H.N. Jacobsens Bokhandils forlag. Boghandelens sortiment omfatter i 1950erne færøske bøger og aviser, danske og udenlandske bøger, papir, grammofonplader, porcelæn, lædervarer, tapet og søkort.

1954 forretningen fejrer 100-året for bogbinder Jacobsens første forretning, det første 100-års jubilæum på Færøerne. Det fortælles, at Thorshavns blomsterhandel og alle drivhuse i den anledning blev rippet for blomster til jubilaren, hvis vinduer yderligere blev prydet med materiale, specielt fremstillet hos Dansk Bogtjeneste i København. - I forbindelse med jubilæet udgav H.N. Jacobsens Bokhandils forlag en lille bog af forfatteren William Heinesen i samarbejde med lokalhistoriker John Davidsen og illustreret med tegninger af den lokale kunstner Ingálv av Reyni.

1.12.1989 ny boghandler: Vagn Andersen.

Knud Henry Sand, der var ansat i boghandelen i 1950erne, undrede sig over, hvorfor man overhovedet ansatte danskere. Forklaringen var, at der i familien Niclasen ikke fandtes yngre medlemmer, som man kunne tænke på at uddanne til boghandler, og ansatte man en færing, var der fare for, at vedkommende snart efter ville etablere sig med en konkurrerende boghandel. Derfor valgte man danskere til jobbet, der nærmest havde karakter af et embede: "Danskeren i boghandelen". – Sand fortæller, at boghandelen stod for en stor del af indbyggernes forsyning med julegaver og julekort. Hvad det sidste angik blev han og Carl enige om, at udvalget var for dårligt. De fik derfor den færøske kunstner Ingálv av Reyni til i tusch at tegne nogle af Thorshavns smukke gamle huse med sne på taget. De blev trykt hos C. Stender i København og til en absolut rimelig pris, da de var i s/h. Kortene var meget smukke og blev en stor succes, og boghandleren og Sand besluttede, at næste år skulle kortene være i farve. En serie farvefotos fra de små gyder ved havnen i Thorshavn blev trykt hos Stender i så stort et oplag, at de mente, der ville være til flere år, men alle blev udsolgt det første år. Også på anden vis gjorde "danskeren" sig nyttig. Han tog et lynkursus i fyldepennereparation; så behøvede færingerne ikke længere undvære deres fyldepen en måned, mens den var til raparation i Danmark.

 
Personer: