Til forsiden
Udskriv siden


Bog & idé, Axeltorv

Tidligere navne: H. Bloch, H. Bloch’s Eftf., Emil Aarsleff, J. Chr. Koch, Georg Christensens Boghandel




Interiøre 1992

Logo 1976

Brevhoved 1960'erne

Poul Kastrup, Georg og Jørgen Kastrup Christensen

Georg Christensen logo 1914

Interiøre 1906

H. Blochs Eftf. 1890

H. Bloch 1870





Adresse: Axeltorv 10 (tidl. Torvestræde, Axel Torv (gl. stavemåde) 202, 230 og 224)
By: Næstved
Historie 

15.8.1851 etableres af Hugo Bloch (1814-75) i Torvestræde (matr. 264).

Det var det år, Næstveds byporte blev sløjfet, og byen begyndte at brede sig.

24.4.1855 flytter til A. Hansens Gaard på Axel Torv. Han udvider sortimentet med fysiske, optiske og chirurgiske instrumenter.

4.4.1864 flytter igen – til købmand Ravns gård på Axel Torv.

1869 boghandelen flytter til Axeltorv 10, hvor den stadig findes.

aug.1874 overtages af Adolph Chr. Galle (1825-88).

1.1.1886 overtages af Emil Aarsleff (f. 1858).

1898 overtages af J. Chr. Koch (f.1873).

1906 overtages af Alfred Simon (f. 1870), der går konkurs.

1.7.1914 Georg Ferdinand Christensen (1889-1983) køber konkursboet.

1970 omdannes til AS med sønnerne Poul Kastrup Christensen (1919-96) og Jørgen Kastrup Christensen (1927-1981) som medejer.

1.7.1974 Georg Christensen fejrer 60-års boghandlerjubilæum.

1975 omdannes til ApS.

1976 fejrer 125-års jubilæum med bl.a. udsendelse af flot jubilæumsskrift.

Poul står for bogafdeling og adm., Jørgen for papir- og kontorartikler, H. Klyver Larsenfor fotoafdeling.

1981 Jørgen Kastrup Christensen dør.

1.12.1982 Poul Kastrup Christensen og hans søn, Steen Kastrup Christensen (f. 1951) står herefter som faglige ledere.

1983 Georg Christensen dør, 94 år gammel.

1.10. 1989 Georg Christensens Boghandel ApS etablerer Holsted Bog & idé ApS i Næstved Storcenter. Forud for bygning af centeret går megen diskussion, om det ville ødelægge bykernen, og mange handlende føler, at de blev nødt til at åbne filial i centeret. Hans W. Mosegaard Hansen (f. 1961) bliver faglig leder af filialen – se denne.

1993 Steen Kastrup Christensen udvider forretningen ved inddragelse af en naborestaurant og indretter boghandelen (225 m2) med antikviteter som inventar. Det giver en masse presseomtale. Bl.a. skriver Politiken 2.1.1993, at forretningen ligner »en mellemting mellem en engelsk pub og en gentlemanclub«.

Sortimentet er næsten udelukkende bøger.

1996 Poul Kastrup Christensen dør.

2002 boghandelen fejrer 150-års jubilæum.

Litteratur:

F. Michelsen:125 år blandt bøger og borgere i byens midte, 1976.

 
Personer: