Til forsiden
Udskriv siden


Bergman Bog & idé Bornholm

Tidligere navne: Funks Boghandel, Nexø Boghandel, Bog & idé Nexø


Nexø Boghandel 2012

Nexø Boghandel 1989

Niels Funk med personale 1969

Præmievindue 1960

Henry Funks nye bygning på Torvet 1912



Bergman Bog & idé Bornholm 2015

Adresse: Torvet 1 (tidl. nr. 3)
By: Nexø
Historie 

24.9.1894 Andreas Funch kommer hjem fra Amerika og gifter sig med enkefrue Anthonette Throensen, der driver tobaksforretning og cigarfabrik på Torvet i Nexø.

1912-13 Funch begynder opførelsen af en ny, flot ejendom på hjørnet af Torvet og Brogade i Nexø. Han er også skibsophugger og genbruger materiale fra ophuggede skibe i bygningen, der bygges i to tempi – af forsigtighedsgrunde (økonomiske). Imens drives tobaksforretningen fra lejede lokaler i nærheden. I den nye, større butik udvides sortimentet med bl.a. lædervarer.

1920 forretningen videreføres af sønnen Henry A. Funk (f. 12.6.1898).

9.1.1925 Nexø rammes af en stor ildebrand, der kan ses over hele Østbornholm og hvorunder forretning og ejendom brænder ned. Ejendommen huser bl.a. Nexø telefoncentral, og brandvæsen fra Rønne må tilkaldes telegrafisk. Magasin du Nord, der bor til leje i ejendommen, redder nogle varer, men familien Funk mister alt indbo og personlige ejendele. Få dage senere åbner de dog en midlertidig forretning, og livet og handelen går videre. Og efter et år står en ny bygning parat.

1935 bøgerne holder deres indtog i forretningen. Funk bliver GB-forhandler.

7.-8. maj 1945 russerne bomber Nexø; alle ejendomme på Torvet udslettes, også Funks, der rammes af brandbomber og for anden gang udbrænder fuldstændig. Men Funks er ukuelige. I de første 3-4 måneder finder de husly i modehandlerske fru Michelsens forretning – hun rykker selv ind i sine stuer.

1945-48 forretningen videreføres fra træbarakken ‘Bogskuret’, der opføres på tomten (og ender sine dage som sommerhus på Balke Strand).

1.6.1946 Henry A. Funk (f. 1898) bliver rabatberettiget boghandler med Allan Lundstrøm som faglig leder.

1.4.1948 opførelsen af en ny ejendom påbegyndes. Boghandelen finder midlertidigt husly hos blikkenslagermester C.O. Erichsen.

1.9.1949 den nye ejendom står klar med store, moderne lokaler.

1.4.1960 3. generation, sønnen Niels Funk (f. 1935) overtager.

24.9.1969 bogladen fejrer 75-års jubilæum og har da omkr. 7 medarbejdere.

30.8.1971 overtages af Poul Hansen (1918-74) med Bent Hein-Olsen som faglig leder og kompagnon, firmanavn Funks Boghandel v/Poul Hansen & Bent Hein-Olsen.

30.1.1974 Poul Hansen dør. Bent Hein-Olsen eneindehaver nogle måneder.

1.7.1974 overtages af Hugo Fannike (f. 15.6.1921) med Henning Nielsen som disponent.

15.5.1988 Henning Nielsen går på pension. Ny faglig leder: Britt Skotte Petersen.

25.11.1989 Britt Skotte Petersen (f. 1958) overtager.

1.10.2014 skifter navn til Bog & idé Nexø i forbindelse med kædeskift.

1.12.2015 overtager Bergman Bog & idé Bornholm ApS (ejet af Peter Bergman) 75% af forretningen der samtidig skifter navn til Bergman Bog & idé Bornholm. Britt Skotte Petersen fortsætter som daglig leder. Peter Bergman driver også boghandel i Helsingør, Skibby og Hørsholm.

1.5.2019 bliver også medlem af Legekæden.

Medlem af Bog & idé.

 
Personer: