1846 etableres af J.L. Wisbech (1821-87) som bogbinderi.
1853 begynder han udgivelsen af Wisbechs Almanak og starter dermed forlagsvirksomhed. Hans bror, Christen Humblet Wisbech arbejder i firmaet, bl.a. som bogholder.
18.6.1857 fra denne dato også bog- og papirhandel.
9.3.1870 bliver rabatberettiget.
14.12.1876 idømmes brødrene Wisbech ved Højesteret en bøde på 200 kr. til statskassen for at have sat lodsedler på Wisbechs Almanak. Det stred i mod loven om Klasselotteriet.
1877-78 (fra nov.-nov.) forretningen bestyres af Jens Møller (f. 1852), der året efter grundlægger Jens Møllers Boghandel i Helsingør.
1.1.1885 overtages af P. Blicher (f. 1857), der blev udlært i forretningen 1877.
1901 flytter til nyopført ejendom i Jernbanegade 5A.
1921 overtages af Johannes Barkholt (f. 1897), der driver forretningen i 54 år.
1.11.1975 overtages af G.E.C. Gad. Christian Holt (f. 1911) bliver bogladechef. Han har været prokurist i forretningen siden 1938.
31.8.1979 Christian Holt går på pension.
1.9.1979 ny bogladechef: Sven Erik Nielsen (f. 1932), der har været i forretningen siden 1954.
26.1.1981 flytter til Helligkorsgade 2.
1.3.1996 Sven E. Nielsen går på pension, ny bogladechef: Kim Nielsen (tidl. Gad i Storcentret).
1.11.1997 ny bogladechef: Jane Jacobsen.
1.2.1998 ny bogladechef: Ulrik Bertelsen.
1.7.2000 ny bogladechef: Michael Isaksen.
28.2.2007 Gads 17 boglader og internetboghandelen bliver gennem fusion en del af Indeks Retail Invest A/S, der herefter omfatter omkring 200 boglader i Danmark. I forbindelse med fusionen overgår en række Gad-boglader til Bog & idé. Nyt navn GAD BOGhandleren.
31.3.2008 overtages af Munk Bog & idé i Kolding og nedlægges som selvstændig forretning omkr. 1.6.2008. |