1830 etableres af Christian Bertelsen (1804-65).
25.7.1865 Christian Bertelsen dør. Hans enke Sara Dorthea Bertelsen (1813-89) viderefører forretningen.
1.10.1870 overtages af F.C. Brammer (1836-1900), der i 1864 havde etableret boghandel i Holbæk.
1.7.1892 overtages af Eggert Henningsen (1863-1929).
1.1.1930 forretningen overtages af svigersønnen, A. Oppermann (f .1889) sammen med O.H. Didriksen.
1.1.1933 O.H. Didriksen udtræder.
20.1.1938 Oppermann får bevilget filial i Vallekilde.
30.9.1952 overtages af sønnen Georg Oppermann (f. 1918).
10.2.1980 ophører efter over 150 år.
Boghandler Karl Johan Hamann, Brørup blev udlært hos Henningsen 1947-51. Han fortæller hvordan det føltes, da lærlingekontrakten var blevet skrevet under af boghandleren og Hamanns far: "Jeg var blevet lærling i en af landets kendteste og bedste boglader, med en stor kundekreds blandt landets elite. En ny og spændende verden var blevet åbnet for mig." Han og Henningsen kom godt ud af det med hinanden. Lønnen var 40 kr. om måneden. Til gengæld var det på egen kost og logi og uden mulighed for overarbejdsbetaling, skønt dagene var lange. I december faldt der julegratiale af på 25-40 kr. afhængigt af, hvor godt året var gået. Han fik et værelse i byen, i tagetagen direkte under tagstenene. I bogladen forlangtes det, at man skulle følge med i den nyeste litteratur, både ved at læse bøger og ved at følge med i tidsskrifter som "Det danske Bogmarked", "Heretica" og "Hvedekorn" foruden dagbladet "Information", der havde mange anmeldelser. Man skulle som elev selv tegne abonnement og betale disse blade, og man blev med mellemrum eksamineret af boghandleren. Der var omkring 10 medarbejdere og to voksne heldagsbude. |