Til forsiden
Udskriv siden

Klik på en region og se boghandlerne


Høst, Andreas Frederik

(20.3.1811-8.4.1897) etatsråd, boghandler i København, en af de ni boghandlere, der 18.1.1837 var med til at stifte Den Danske Boghandlerforening (senere kendt som Den danske Forlæggerforening). – Høst var søn af forfatter, overretsprokurator og forlagsboghandler Johannes Nicolai Høst og Marie Christine Bruun. Hans farfar, etatsråd Georg Høst, var generalkonsul i Marokko og Fez og udgav værker om de lande illustreret med kobberstik. Andre familiemedlemmer udsendte juridiske, historiske eller linquistiske skrifter. – Andr. Fred Høst selv blev udlært og var medhjælper hos boghandler Chr. Steen i København fra 1826 til egen etablering 1836. Tog desuden officerseksamen og blev premierløjtnant i Borgervæbningen. – Skønt han selv havde været med til at stifte Boghandlerforeningen stod han uden for foreningen 1850-55, men indtrådte på opfordring igen og var formand i 30 år, 1855-67 og 1870-87, og beklædte andre tillidsposter, også på nordisk plan. – Han interesserede sig meget for børnebøger og oversatte allerede som 12-årig, for boghandler Becken, Pugatschew: Den frygtelige Rebel og siden flere andre børnebøger, ligesom han udgav et ugeskrift for børn, Miniaturebibliotek for Morskabslæsning. – 1852 blev han kancelliråd og 1890 etatsråd, hædredes med Ridderkorset og Vasaordenen og var æresmedlem af Boghandlerforeningen. Rejste meget – i Finland, Rusland, Tyrkiet, Afrika og Europa, men især Italien. – Gift 8.10.1839 med Sidse Hansine Muusfeldt (1821-15.10.1850) datter af løjtnant Peter Chr. Muusfeldt (ejer af gæstgivergård på Vesterbro) og Marie Sommersted. Moderen gift 2. gang med dr. med. F.C. Hangsted. (Dolleris II + Dansk Biografisk Leksikon).


Forretninger

Foreninger

Litteratur om bogbranchen - et udvalg

Andersen, Otto: Tidsbilleder fra boghandelens verden, P. Haase & Søns Forlag, 1965.

Andersen, Otto og Aleks. Frølund: Bogladen – Dens ydre og indre, Den Danske Boghandlermedhjælperforening, 1926.

Boghandlermedhjælperen, red. C. Corneliussen, 1900.

Bøger og Forlag i Danmark i 125 år, 1837 - 1962, Den Danske Forlæggerforening, 1962.

O.H. Delbanco: Festskrift i Anledning af Boghandlerforeningens halvthundredaarsdag den 18. Januar 1887, Boghandlerforeningen i Kjøbenhavn, 1887.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere. En personalhistorisk Haandbog, København, 1893.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere. En personalhistorisk Haandbog, Anden Udgave, Odense, 1906.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere 1837 – 1892 (Forsaavidt de ikke findes i Udgaven 1893). En personalhistorisk Haandbog, Odense, 1912.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere 1906 – 1918. En personalhistorisk Haandbog, Vejle, 1918.

Dolleris, Andreas: Den Danske Boghandel i Sønderjylland 1837 - 1920 – En historisk Fremstilling, Særtryk fra "Bogormen", 1920.

Dolleris, Andreas: Den Danske Provinsboghandels Historie – fra omtrent 1800 til 1915, Den Danske Provinsboghandlerforenings Stiftelse, 1986.

Frøland, Aleks.: Dansk boghandels historie 1482 – 1945. Med et kapitel om bogen i oldtid og middelalder, Gyldendal, 1974.

Hassø, Arthur G.: Den Danske Boghandlerforenings Historie gennem hundrede Aar, Den Danske Boghandlerforening, 1937.

Holst, Poul: En forlagsboghandler og hans virksomhed. En beretning om Otto B. Wroblewski’s virke i dansk boghandel og forlagsvirksomhed, privattryk, 2001.

Jørgensen, Niels Chr. og Niels Erik Knudsen: BMF’s historie 1883 – 1983, Den Danske Boghandlermedhjælperforening, 1983.

Koppel, Henrik: Spredte Træk af Boghandelens Historie, Henrik Koppels Forlag, 1932.

Nyrop, Camilius: Bidrag til Den Danske Boghandels Historie 1-2, Gyldendalske Boghandel, 1870.

Nyrop, Camilius: Huset Milo Oense - Bidrag til dansk boghandels historie, 1898.

Tryde, Ove: Danske Boghandler Biografier, G.E.C. Gads Forlag, 1947.

Wroblewski, Otto B.: "Om Boghandelen i Danmark i det 19. Aarhundrede", 1901.