Til forsiden
Udskriv siden

Klik på en region og se boghandlerne


Haase, Niels Jørgen

5.4.1926-10.9.2007) blev efter studentereksamen fra Øregård Gymnasium i 1944 udlær i Hempelske Boghandel i Odense 1944-47 og gik på Provinsboghandlerfagskolen. Han fortsatte som 1. medhjælper hos Hempel 1947-48. Så fulgte militærtjenesten i 1949, hvor han sluttede som secondløjtnant. 1950 blev han ansat hos P. Haase og Søn, International Boghandel og Forlag, 1951 forlagssekretær og studieophold i England, 1952 prokurist, 1955 medindehaver sammen med sin bror Poul Haase. Men det kom til et brud mellem de to brødre, og Poul Haase forlod firmaet 1959, hvor Niels Jørgen Haase blev eneindehaver. – Han videreførte og udbyggede forlaget, både som alment forlag og som skolebogsforlag. 1963 kom han ind i Forlæggerforeningens bestyrelse, næstformand og 1979-84 formand. Sad i denne periode også i en række internationale råd og bestyrelser. – Af andre tillidshverv kan nævnes: Forretningsfører for Bibelselskabet 1957-84, bestyrelsesmedlem i DANBIF (Danske Boghandleres Importørforening) og næstformand for den danske afdeling af IBBY, medlem af Grosserer Societetets repræsentantskab 1970-75 A.V. Media A/S og Kristeligt Dagblads repræsentantskab. – Gift 1. gang 21.6.1952 med Juliane Marie Michelsen (f. 21.6.1934) datter af underdirektør Joen Marius Michelsen og Edith Lea Rabek Jensen. Ægteskabet opløst 1966. – Gift 2. gang 27.9.1975 med Aagot Clausen (f. 15.12.1945), datter af lærer Kaj Bjørn Clausen og Agnete Caroline Mathilde Ahlefelt Laurvig. Aagot Haase var leder af Haases boghandel 1982-90. Ægteskabet opløst. (Kraks Blå Bog m.m.).


Forretninger

Foreninger

Litteratur om bogbranchen - et udvalg

Andersen, Otto: Tidsbilleder fra boghandelens verden, P. Haase & Søns Forlag, 1965.

Andersen, Otto og Aleks. Frølund: Bogladen – Dens ydre og indre, Den Danske Boghandlermedhjælperforening, 1926.

Boghandlermedhjælperen, red. C. Corneliussen, 1900.

Bøger og Forlag i Danmark i 125 år, 1837 - 1962, Den Danske Forlæggerforening, 1962.

O.H. Delbanco: Festskrift i Anledning af Boghandlerforeningens halvthundredaarsdag den 18. Januar 1887, Boghandlerforeningen i Kjøbenhavn, 1887.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere. En personalhistorisk Haandbog, København, 1893.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere. En personalhistorisk Haandbog, Anden Udgave, Odense, 1906.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere 1837 – 1892 (Forsaavidt de ikke findes i Udgaven 1893). En personalhistorisk Haandbog, Odense, 1912.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere 1906 – 1918. En personalhistorisk Haandbog, Vejle, 1918.

Dolleris, Andreas: Den Danske Boghandel i Sønderjylland 1837 - 1920 – En historisk Fremstilling, Særtryk fra "Bogormen", 1920.

Dolleris, Andreas: Den Danske Provinsboghandels Historie – fra omtrent 1800 til 1915, Den Danske Provinsboghandlerforenings Stiftelse, 1986.

Frøland, Aleks.: Dansk boghandels historie 1482 – 1945. Med et kapitel om bogen i oldtid og middelalder, Gyldendal, 1974.

Hassø, Arthur G.: Den Danske Boghandlerforenings Historie gennem hundrede Aar, Den Danske Boghandlerforening, 1937.

Holst, Poul: En forlagsboghandler og hans virksomhed. En beretning om Otto B. Wroblewski’s virke i dansk boghandel og forlagsvirksomhed, privattryk, 2001.

Jørgensen, Niels Chr. og Niels Erik Knudsen: BMF’s historie 1883 – 1983, Den Danske Boghandlermedhjælperforening, 1983.

Koppel, Henrik: Spredte Træk af Boghandelens Historie, Henrik Koppels Forlag, 1932.

Nyrop, Camilius: Bidrag til Den Danske Boghandels Historie 1-2, Gyldendalske Boghandel, 1870.

Nyrop, Camilius: Huset Milo Oense - Bidrag til dansk boghandels historie, 1898.

Tryde, Ove: Danske Boghandler Biografier, G.E.C. Gads Forlag, 1947.

Wroblewski, Otto B.: "Om Boghandelen i Danmark i det 19. Aarhundrede", 1901.