Til forsiden
Udskriv siden

Klik på en region og se boghandlerne


Bojesen, Ernst Severin Jens

(23.2.1849-10.7.1925) blev født i Sorø som søn af postmester Dominico Bojesen (1813-1870) og Engelke Jensine Busck (1815-1870). Efter præliminæreksamen kom han i 1865 i lære hos boghandler og forlægger Frederik Wøldike. Bojesen var fuld af ideer og kunne både tegne og digte. Gennem Wøldike kom han i forbindelse med kunstnerkredse i København. 23 år gammel etablerede han sig sammen med en ældre Wøldikekollega, Christen Thomsen (184195), som bog- og papirhandler under beskedne former i Skindergade i Kbh. De to kompagnoner skiltes 1878, og Ernst Bojesen åbnede egen papir- og kunsthandel i Vimmelskaftet, 1882 flyttet til Nygade hvor han vandt ry som fornøjelsesråd for det københavnske borgerskab og begyndte som forlægger. Med hæfterne Juleroser, 1881-, Børnenes Juleroser, 1884-, Oldfux 1881–88 og Blæksprutten, 1889- skabte han en ny i begyndelsen fagligt omstridt, men af publikum stærkt yndet litteraturgenre der hurtigt efterlignedes herhjemme og i det øvrige Norden. Juleroser udkom fra 1885 i en svensk udgave. Sin mest geniale indsats ydede Ernst Bojesen fra 1897 med ugebladet Frem hvis indhold ved årgangenes slutning udgjorde færdige populærvidenskabelige bøger af høj karat. Den dansk-norske udgave nåede det dengang svimlende oplag på godt 100.000, og en svensk udgave, Ljus blev ligeledes en betydelig succes. Mellem Ernst Bojesen og Gyldendal, fra 1896 ledet af Peter Nansen, opstod i årene før og efter 1900 en voldsom syv år lang konkurrence, den såkaldte "forlagskrig" som efterhånden blev økonomisk belastende for begge parter. Den ophørte 1903 da de to forlag sammensluttedes til aktieselskabet Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag med Nansen og Ernst Bojesen som ledende direktører. De to hidtidige modstandere mødtes i et loyalt og frugtbart samarbejde. - Gift 1876 med Thyra Valborg Fylla Rønsholdt (23.9.1855-2.4.1933). Sønnen Kay Bojesen blev en kendt designer. Ernst Bojesen blev Ridder af Dannebrog 1915. (Dansk Biografisk Leksikon + Ove Tryde: Danske Boghandler Biografier).


Forretninger

Foreninger

Litteratur om bogbranchen - et udvalg

Andersen, Otto: Tidsbilleder fra boghandelens verden, P. Haase & Søns Forlag, 1965.

Andersen, Otto og Aleks. Frølund: Bogladen – Dens ydre og indre, Den Danske Boghandlermedhjælperforening, 1926.

Boghandlermedhjælperen, red. C. Corneliussen, 1900.

Bøger og Forlag i Danmark i 125 år, 1837 - 1962, Den Danske Forlæggerforening, 1962.

O.H. Delbanco: Festskrift i Anledning af Boghandlerforeningens halvthundredaarsdag den 18. Januar 1887, Boghandlerforeningen i Kjøbenhavn, 1887.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere. En personalhistorisk Haandbog, København, 1893.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere. En personalhistorisk Haandbog, Anden Udgave, Odense, 1906.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere 1837 – 1892 (Forsaavidt de ikke findes i Udgaven 1893). En personalhistorisk Haandbog, Odense, 1912.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere 1906 – 1918. En personalhistorisk Haandbog, Vejle, 1918.

Dolleris, Andreas: Den Danske Boghandel i Sønderjylland 1837 - 1920 – En historisk Fremstilling, Særtryk fra "Bogormen", 1920.

Dolleris, Andreas: Den Danske Provinsboghandels Historie – fra omtrent 1800 til 1915, Den Danske Provinsboghandlerforenings Stiftelse, 1986.

Frøland, Aleks.: Dansk boghandels historie 1482 – 1945. Med et kapitel om bogen i oldtid og middelalder, Gyldendal, 1974.

Hassø, Arthur G.: Den Danske Boghandlerforenings Historie gennem hundrede Aar, Den Danske Boghandlerforening, 1937.

Holst, Poul: En forlagsboghandler og hans virksomhed. En beretning om Otto B. Wroblewski’s virke i dansk boghandel og forlagsvirksomhed, privattryk, 2001.

Jørgensen, Niels Chr. og Niels Erik Knudsen: BMF’s historie 1883 – 1983, Den Danske Boghandlermedhjælperforening, 1983.

Koppel, Henrik: Spredte Træk af Boghandelens Historie, Henrik Koppels Forlag, 1932.

Nyrop, Camilius: Bidrag til Den Danske Boghandels Historie 1-2, Gyldendalske Boghandel, 1870.

Nyrop, Camilius: Huset Milo Oense - Bidrag til dansk boghandels historie, 1898.

Tryde, Ove: Danske Boghandler Biografier, G.E.C. Gads Forlag, 1947.

Wroblewski, Otto B.: "Om Boghandelen i Danmark i det 19. Aarhundrede", 1901.