Til forsiden
Udskriv siden

Klik på en region og se boghandlerne


Bach-Marklund, Michael

(f.29.7.1968) begyndte sin karriere 12 år gammel som cykelbud hos Henrik Pedersen, Fortunbyens Boghandel, Lyngby (1980-83). Som nybagt sproglig student arbejdede han 1986-88 på deltid hos Bog & idé Lyngby, hvor han blev udlært 31.12.1992. Året efter blev han vikarierende butikschef dér og i 1994 kom han til Bog & idé’s hovedkvarter Bogpa i Hedensted som bogansvarlig. 1995 blev han i Bog & idé Vejle og i 1998 var han tilbage i Lyngby som butikschef i Bog & idé. – 1.1.2001 blev bogmarkedet givet frit, og Brugsen (FDB, det senere COOP Danmark) begyndte at handle med bøger. I 2000 ansatte supermarkedskæden Michael som produktchef med ansvar for at få bøgerne ud i kædens 1200 butikker og samtidig stå for indkøb/salg af aviser, blade og kontorartikler, men allerede 1.1.2002 flyttede han videre, nu til forlagsbranchen, hvor han blev marketingdirektør hos Lindhardt og Ringhof (der i 2007 fusionerede med det Egmontejede Aschehoug, men beholdt navnet). Senere blev Michael HR-chef hos Arnold Busck og fra 1.3.2011 kædechef for Buscks 34 butikker. – Michaels kone Suzanne Bach-Marklund er også boghandler, datter af boghandlerægteparret Arne og Tove Bach (bror og svigerinde til Jørn Bach), udlært i B.O. Bøger i Rødovre, og efter en karriere i forskellige boglader fra maj 2005 leder af Politikens Boghal på Rådhuspladsen i København. 2009-12 leder af Arnold Busck på Købmagergade. (Bogmarkedet 6/7 og 10/11 2001 + egne oplysninger + Bogmarkedet 21/3 2011).


Forretninger

Litteratur om bogbranchen - et udvalg

Andersen, Otto: Tidsbilleder fra boghandelens verden, P. Haase & Søns Forlag, 1965.

Andersen, Otto og Aleks. Frølund: Bogladen – Dens ydre og indre, Den Danske Boghandlermedhjælperforening, 1926.

Boghandlermedhjælperen, red. C. Corneliussen, 1900.

Bøger og Forlag i Danmark i 125 år, 1837 - 1962, Den Danske Forlæggerforening, 1962.

O.H. Delbanco: Festskrift i Anledning af Boghandlerforeningens halvthundredaarsdag den 18. Januar 1887, Boghandlerforeningen i Kjøbenhavn, 1887.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere. En personalhistorisk Haandbog, København, 1893.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere. En personalhistorisk Haandbog, Anden Udgave, Odense, 1906.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere 1837 – 1892 (Forsaavidt de ikke findes i Udgaven 1893). En personalhistorisk Haandbog, Odense, 1912.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere 1906 – 1918. En personalhistorisk Haandbog, Vejle, 1918.

Dolleris, Andreas: Den Danske Boghandel i Sønderjylland 1837 - 1920 – En historisk Fremstilling, Særtryk fra "Bogormen", 1920.

Dolleris, Andreas: Den Danske Provinsboghandels Historie – fra omtrent 1800 til 1915, Den Danske Provinsboghandlerforenings Stiftelse, 1986.

Frøland, Aleks.: Dansk boghandels historie 1482 – 1945. Med et kapitel om bogen i oldtid og middelalder, Gyldendal, 1974.

Hassø, Arthur G.: Den Danske Boghandlerforenings Historie gennem hundrede Aar, Den Danske Boghandlerforening, 1937.

Holst, Poul: En forlagsboghandler og hans virksomhed. En beretning om Otto B. Wroblewski’s virke i dansk boghandel og forlagsvirksomhed, privattryk, 2001.

Jørgensen, Niels Chr. og Niels Erik Knudsen: BMF’s historie 1883 – 1983, Den Danske Boghandlermedhjælperforening, 1983.

Koppel, Henrik: Spredte Træk af Boghandelens Historie, Henrik Koppels Forlag, 1932.

Nyrop, Camilius: Bidrag til Den Danske Boghandels Historie 1-2, Gyldendalske Boghandel, 1870.

Nyrop, Camilius: Huset Milo Oense - Bidrag til dansk boghandels historie, 1898.

Tryde, Ove: Danske Boghandler Biografier, G.E.C. Gads Forlag, 1947.

Wroblewski, Otto B.: "Om Boghandelen i Danmark i det 19. Aarhundrede", 1901.