Til forsiden
Udskriv siden

Klik på en region og se boghandlerne


Nielsen, Thomas Fjord

"Fjord" (30.6.1930 - 1995) var boghandlersøn og -sønnesøn fra den i lokalsamfundet legendariske Nørre Nebel Boghandel, og blev udlært hos sin far Viggo Nielsen, senere medhjælper i Esbjerg og København. Han gik på Provinsboghandlerfagskolen og fik også en dekoratøruddannelse. – Gift med Elna Fjord Nielsen, murermesterdatter fra Esbjerg. – Da parret kom til Ringe, boede de først i en lille lejlighed over boghandelen, men måtte flytte i forbindelse med en af flere udvidelser af forretningen. Bogbinderiet førte de videre til 1967 og indrettede derefter lædervareafdeling i lokalet. "Fjord" mente altid, det var vigtigt, at forretningen havde flere ben at gå på. – "Fjord" var en af hovedkræfterne bag Bog & idékæden og Kontor & idé. Han var med i Bogpa Sika næsten fra starten i 1969 og var selskabets formand i flere lange perioder, som efterfølger i første omgang for Flemming Kristiansen, Varde. I 1990 blev han tillige valgt ind i Boghandlerforeningens forretningsudvalg. – Begge ægtefæller var meget aktive i det lokalpolitiske arbejde. Elna havde i 1997 siddet 20 år i Ringe Byråd for de konservative, mens "Fjord" efter et par perioder i byrådet helligede sig det organisatoriske arbejde i vælgerforening, kreds og amtskreds. – Sønnen Søren Fjord Jensen blev udlært i Kerteminde og var derefter tre år hos Lorenz Nielsen i Hadsund, hvor han mødte sin kone, Susanne. Siden blev hun boghandleruddannet hos svigerforældrene i Ringe og blev leder af bogafdelingen.

Ved Thomas Fjord Nielsens død skrev Bogpa Sikas daværende bestyrelsesformand, boghandler Bent Christensen, Thisted bl.a.: "Fjord var en beskeden mand, der med lune, pragmatisme, stor menneskelig forståelse og enestående organisationstalent har været Bogpa Sika en tro tjener gennem hele sit erhvervsaktive liv … Han gik altid i front med nye tiltag inden for både vare- og butiksudvikling og var altid positiv over for nye impulser. Derfor er det også lykkedes for familien Fjord at skabe en virkelig attraktiv forretning i det midtfynske." (Bogmarkedet 7/8 1995).


Forretninger

Foreninger

Litteratur om bogbranchen - et udvalg

Andersen, Otto: Tidsbilleder fra boghandelens verden, P. Haase & Søns Forlag, 1965.

Andersen, Otto og Aleks. Frølund: Bogladen – Dens ydre og indre, Den Danske Boghandlermedhjælperforening, 1926.

Boghandlermedhjælperen, red. C. Corneliussen, 1900.

Bøger og Forlag i Danmark i 125 år, 1837 - 1962, Den Danske Forlæggerforening, 1962.

O.H. Delbanco: Festskrift i Anledning af Boghandlerforeningens halvthundredaarsdag den 18. Januar 1887, Boghandlerforeningen i Kjøbenhavn, 1887.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere. En personalhistorisk Haandbog, København, 1893.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere. En personalhistorisk Haandbog, Anden Udgave, Odense, 1906.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere 1837 – 1892 (Forsaavidt de ikke findes i Udgaven 1893). En personalhistorisk Haandbog, Odense, 1912.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere 1906 – 1918. En personalhistorisk Haandbog, Vejle, 1918.

Dolleris, Andreas: Den Danske Boghandel i Sønderjylland 1837 - 1920 – En historisk Fremstilling, Særtryk fra "Bogormen", 1920.

Dolleris, Andreas: Den Danske Provinsboghandels Historie – fra omtrent 1800 til 1915, Den Danske Provinsboghandlerforenings Stiftelse, 1986.

Frøland, Aleks.: Dansk boghandels historie 1482 – 1945. Med et kapitel om bogen i oldtid og middelalder, Gyldendal, 1974.

Hassø, Arthur G.: Den Danske Boghandlerforenings Historie gennem hundrede Aar, Den Danske Boghandlerforening, 1937.

Holst, Poul: En forlagsboghandler og hans virksomhed. En beretning om Otto B. Wroblewski’s virke i dansk boghandel og forlagsvirksomhed, privattryk, 2001.

Jørgensen, Niels Chr. og Niels Erik Knudsen: BMF’s historie 1883 – 1983, Den Danske Boghandlermedhjælperforening, 1983.

Koppel, Henrik: Spredte Træk af Boghandelens Historie, Henrik Koppels Forlag, 1932.

Nyrop, Camilius: Bidrag til Den Danske Boghandels Historie 1-2, Gyldendalske Boghandel, 1870.

Nyrop, Camilius: Huset Milo Oense - Bidrag til dansk boghandels historie, 1898.

Tryde, Ove: Danske Boghandler Biografier, G.E.C. Gads Forlag, 1947.

Wroblewski, Otto B.: "Om Boghandelen i Danmark i det 19. Aarhundrede", 1901.