Til forsiden
Udskriv siden

Klik på en region og se boghandlerne


Jochimsen, Leif

(30.7.1945-jan. 2019) blev efter præliminæreksamen fra Vejen Borger og Realskole udlært i Askov Boghandel og var medhjælper hos L.C. Lauritsen, Aalborg. Fra 1.5.1969 var han medhjælper hos sin forgænger Knud Heide Andersen, Ribe, hvis forretning han som 26 -årig overtog sammen med sin svigerfar Ernst Kærgaard (f. 11.10.1912). Supplerede sin uddannelse med merkonom i markedsføring og blev i 1983 eneindehaver af Bentzons Boghandel, men solgte i 1989 til Den danske Boghandlerforenings tidligere sekretær Elisabeth Brodersen. Han kom derefter til DBK, hvor han i årene 1991-2001 varetog kontakten til de forlæggere, hvis bøger DBK lagerførte og ekspederede. 1.1.2002 tiltrådte han en lignende stilling hos NBC. – Leif Jochimsen var i 3 år formand for Boghandlerforeningens uddannelsesudvalg. Modtog Frølands Legat 1986. Meget kunstinteresseret, havde kunstgalleri i forbindelse med Bentzons Boghandel. I 1985 blev han hædret med Ribe Kommunes Kulturpris. – Gift 2. gang 2.8. 2003 med Pia Maria Moesby (f. 13.3.1967) der 1.5.2005 overtog Hvidovre Center Bøger, som hun havde været daglig leder af siden etableringen i 1983. (Egne oplysninger, 2007).


Forretninger

Foreninger

Litteratur om bogbranchen - et udvalg

Andersen, Otto: Tidsbilleder fra boghandelens verden, P. Haase & Søns Forlag, 1965.

Andersen, Otto og Aleks. Frølund: Bogladen – Dens ydre og indre, Den Danske Boghandlermedhjælperforening, 1926.

Boghandlermedhjælperen, red. C. Corneliussen, 1900.

Bøger og Forlag i Danmark i 125 år, 1837 - 1962, Den Danske Forlæggerforening, 1962.

O.H. Delbanco: Festskrift i Anledning af Boghandlerforeningens halvthundredaarsdag den 18. Januar 1887, Boghandlerforeningen i Kjøbenhavn, 1887.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere. En personalhistorisk Haandbog, København, 1893.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere. En personalhistorisk Haandbog, Anden Udgave, Odense, 1906.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere 1837 – 1892 (Forsaavidt de ikke findes i Udgaven 1893). En personalhistorisk Haandbog, Odense, 1912.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere 1906 – 1918. En personalhistorisk Haandbog, Vejle, 1918.

Dolleris, Andreas: Den Danske Boghandel i Sønderjylland 1837 - 1920 – En historisk Fremstilling, Særtryk fra "Bogormen", 1920.

Dolleris, Andreas: Den Danske Provinsboghandels Historie – fra omtrent 1800 til 1915, Den Danske Provinsboghandlerforenings Stiftelse, 1986.

Frøland, Aleks.: Dansk boghandels historie 1482 – 1945. Med et kapitel om bogen i oldtid og middelalder, Gyldendal, 1974.

Hassø, Arthur G.: Den Danske Boghandlerforenings Historie gennem hundrede Aar, Den Danske Boghandlerforening, 1937.

Holst, Poul: En forlagsboghandler og hans virksomhed. En beretning om Otto B. Wroblewski’s virke i dansk boghandel og forlagsvirksomhed, privattryk, 2001.

Jørgensen, Niels Chr. og Niels Erik Knudsen: BMF’s historie 1883 – 1983, Den Danske Boghandlermedhjælperforening, 1983.

Koppel, Henrik: Spredte Træk af Boghandelens Historie, Henrik Koppels Forlag, 1932.

Nyrop, Camilius: Bidrag til Den Danske Boghandels Historie 1-2, Gyldendalske Boghandel, 1870.

Nyrop, Camilius: Huset Milo Oense - Bidrag til dansk boghandels historie, 1898.

Tryde, Ove: Danske Boghandler Biografier, G.E.C. Gads Forlag, 1947.

Wroblewski, Otto B.: "Om Boghandelen i Danmark i det 19. Aarhundrede", 1901.