Til forsiden
Udskriv siden

Klik på en region og se boghandlerne


Christensen, Bent

(1.8.1928-3.7.2019) søn af Nichardt Christensen. Student 1947, udlært 1950 i Aalborg Boghandel, studieophold i England og Schweitz. Hilmer Thomsens boghandel i Holstebro 1954-55, Flensborg Boghandel, Roskilde 1955-59. – I 1960’erne medlem af bestyrelsen i papirindkøbskæden Sika, senere formand. Gennemførte fusionen med indkøbskæden Bogpa, der var etableret i 1969. I flere perioder bestyrelsesmedlem i Bogpa og formand 1995-96. Bestyrelsesmedlem i Boghandlerforeningen 1971-78, medlem af formandsskabet 1978-82. Formand for DBK 1981-99. – Gift med Elsebeth Schødt (f. 19.5.1933). (Egne oplysninger).

Da Bent Christensen i maj 2000 afhændede sin forretning, sendte hans personale dette indlæg til Bogmarkedet:

“Vagtskifte i Thisted

Vi har vidst det længe, men nu er det nu! Vores førstemand Villy Pedersen og vores chef Bent Christensen forlod os pr. 1. juni 2000. For os, der har arbejdet i boghandelen i mange år, starter nu en helt ny tid. Vi har sammen med jer haft en utrolig god arbejdsplads, og det er kun om lørdagen, vi ikke gider arbejde. Jeres store viden om at drive boghandel og jeres mangeårige erfaring kan vi nu ikke længere øse af. Vi har i årenes løb haft frie tøjler til at udfolde os i butikken, (altså hvis omkostningerne kunne holdes på 0 kr., og vi ikke købte for mange varer) og vi gik ikke forgæves, når vi spurgte jer til råds. Pigerne i boghandelen takker jer for godt samarbejde og ledelse, og håber for jer begge, at helbredet holder, så I i mange år kan nyde jeres otium. Vi vil stå i kø for at ekspedere jer, når I kommer og handler i butikken (til bruttopriser!). Som det forhåbentlig kan læses mellem linierne, har vi ofte brugt humor som drivkraft, men nu er det alvor: Hvor vil vi savne jer!!! Samtidig vil vi gerne byde velkommen til vores nye chef Thomas Reseke– der bliver noget at leve op til, men vi skal nok bakke op”. (Kirstine - Nina - Ruth - Tove, Buchholtz Bog & idé) Bogmarkedet 6.6.2000).


Forretninger

Foreninger

Litteratur om bogbranchen - et udvalg

Andersen, Otto: Tidsbilleder fra boghandelens verden, P. Haase & Søns Forlag, 1965.

Andersen, Otto og Aleks. Frølund: Bogladen – Dens ydre og indre, Den Danske Boghandlermedhjælperforening, 1926.

Boghandlermedhjælperen, red. C. Corneliussen, 1900.

Bøger og Forlag i Danmark i 125 år, 1837 - 1962, Den Danske Forlæggerforening, 1962.

O.H. Delbanco: Festskrift i Anledning af Boghandlerforeningens halvthundredaarsdag den 18. Januar 1887, Boghandlerforeningen i Kjøbenhavn, 1887.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere. En personalhistorisk Haandbog, København, 1893.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere. En personalhistorisk Haandbog, Anden Udgave, Odense, 1906.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere 1837 – 1892 (Forsaavidt de ikke findes i Udgaven 1893). En personalhistorisk Haandbog, Odense, 1912.

Dolleris, Andreas: Danmarks Boghandlere 1906 – 1918. En personalhistorisk Haandbog, Vejle, 1918.

Dolleris, Andreas: Den Danske Boghandel i Sønderjylland 1837 - 1920 – En historisk Fremstilling, Særtryk fra "Bogormen", 1920.

Dolleris, Andreas: Den Danske Provinsboghandels Historie – fra omtrent 1800 til 1915, Den Danske Provinsboghandlerforenings Stiftelse, 1986.

Frøland, Aleks.: Dansk boghandels historie 1482 – 1945. Med et kapitel om bogen i oldtid og middelalder, Gyldendal, 1974.

Hassø, Arthur G.: Den Danske Boghandlerforenings Historie gennem hundrede Aar, Den Danske Boghandlerforening, 1937.

Holst, Poul: En forlagsboghandler og hans virksomhed. En beretning om Otto B. Wroblewski’s virke i dansk boghandel og forlagsvirksomhed, privattryk, 2001.

Jørgensen, Niels Chr. og Niels Erik Knudsen: BMF’s historie 1883 – 1983, Den Danske Boghandlermedhjælperforening, 1983.

Koppel, Henrik: Spredte Træk af Boghandelens Historie, Henrik Koppels Forlag, 1932.

Nyrop, Camilius: Bidrag til Den Danske Boghandels Historie 1-2, Gyldendalske Boghandel, 1870.

Nyrop, Camilius: Huset Milo Oense - Bidrag til dansk boghandels historie, 1898.

Tryde, Ove: Danske Boghandler Biografier, G.E.C. Gads Forlag, 1947.

Wroblewski, Otto B.: "Om Boghandelen i Danmark i det 19. Aarhundrede", 1901.