Til forsiden
Udskriv siden


Boghandlerforeningen

Tidligere navne: Den danske Boghandlerforening


Fra den stiftende generalforsamling 1963

Erik Ellegaard Frederiksens lysskilt med logo 1967

Generalforsamling 1995

Årsmøde 1996 - i forgrunden den senere formand Mogens Eliasson



27.10.1963 Den danske Boghandlerforening bliver stiftet på et møde i Odense. Stiftelsen sker ved en fusion mellem de to eksisterende boghandlerforeninger, Københavns Boghandlerforening (1893-1963) og Den Danske Provinsboghandlerforening (1891-1963). Foreningen fik navnet Den danske Boghandlerforening og havde ved stiftelsen 644 medlemmer. 

Formand: Thorvald Helweg (tidl. formand for Den danske Provinsboghandlerforening).

Næstformand: Mogens Staffeldt (tidl. formand for Københavns Boghandlerforening.

1.1.1965 bliver redaktøren af foreningens blad, Boghandleren Elisabeth Brodersen ansat som sekretariatsleder.

1.7.1966 bliver Jørn Wiedemann ansat som medhjælper i sekretariatet og på Boghandleren.

18.9.1967 flytter foreningen ind i nye lokaler i det nyopførte Boghandlernes Hus i Siljangade 6-8. Medlemstal: 656.

1967 designer grafikeren Erik Ellegaard Frederiksen et nyt uglelogo til foreningen og til brug for medlemmerne. Samtidig fremstilles et lysskilt med uglen til butikkernes facade.

1975 Formand: Poul Rørbæk. Medlemstal: 590.

1976 bliver foreningen medlem af IBF - den internationale boghandlerforening.

1976 indgår foreningen et samarbejde med Gyldendal om udvikling af et elektronisk bestillingssystem for hele branchen: 117 boghandlere tilsluttede sig fra starten. Projektet får navnet, Boghandlerdata.

1978 Foreningen vedtager fremover at køre med tre ligestillede formænd med hver deres område.

Formænd: Poul Rørbæk, Bent Christensen og Erik Aunel.

1979 Poul Rørbæk afløses af Christian Lorentz Nielsen. Medlemstal: 568.

1981 Erik Aunel afløses af Leif Jochimsen.

1981 ansættes Torben Sværke Hansen som konsulent med statstilskud.

1982 Christian Lorentz Nielsen afløses af Johannes Borch Green. 

1983 Bent Christensen afløses af Jens Otto Pedersen.

1983 overtager foreningen datanettet fra Gyldendal.

1984 Leif Jochimsen afløses af Ib Schierbeck. Medlemstal: 484.

1985 indgås en ny aftale med Gyldendal om Boghandlerdata.

1986 oprettes Boghandelens EDB. Anker Hedegaard ansættes som konsulent med det formål at opbygge et nyt datanet-

1.1.1987 indlemmes Dansk Bogtjeneste i Boghandlerforeningen - dog stadig med to adresser.

1987 oprettes trykkeriet, Boghandlertryk. 

8.2.1988 ansættes Arne Esmann-Jensen som direktør.

17.4.1988 Foreningen går tilbage til kun at have én formand. Jens Otto Pedersen vælges. Medlemstal: 466.

maj 1988 flytter Dansk Bogtjeneste ind i nyindrettede lokaler i Siljangade - sammen med resten af foreningen.

27.10.1988 fejrer foreningen sit 25 års jubilæum. Samtidig stopper Elisabeth Brodersen.

21.5.1989 Formand: Inger Grønborg Jørgensen.

1.1.1989 bliver Olav Winsløw ansat som økonomichef.

5.11.1989 forlader Arne Esmann-Jensen jobbet som direktør. Formanden, Inger Grønborg Jørgensen bliver arbejdende bestyrelsesformand og Anker Hedegaard bliver leder af sekretariatet.

26.2.1997 går BogGuide i luften. Det er en internetboghandel hvor kunden kan vælge hvilken boghandel der skal levere bogen.

1994 Formand: Hanne Madsen

1998 Formand: Jesper Møller.

1999 stopper Anker Hedegaard som sekretariatsleder.

3.4.2000 udnævnes regnskabschef Olaf Windsløw til direktør.

2001 starter Boghandlernes Bestillingssystem - BiBi.

2004 Formand Ebbe Foged Hansen.

7.6.2005 beslutter foreningen at arbejde for frie priser på bøger.

2007 Formand Bjarne Ponikowski.

2008 Formand: Lars Østergaard.

4.6.2008 Foreningen skifter navn til Boghandlerforeningen.

2010 Formand: Mogens Eliasson.

1.10.2012 lukker BogGuide.

6.11.2011 meddeles det at Mogens Eliasson trækker sig som formand.

11.11.2014 ny formand Marianne Møller.

1.5.2016 ny direktør Bo Dybkær.



Personer tilknyttet organisationen: