Til forsiden
Udskriv siden


Milo, Carl Christian

(31.10.1851-31.12.1930) brorsøn af Hans Christian Andreas Milo, faren sognepræst Frederik Vilhelm Milo, Kornerup ved Roskilde, moren Charlotte Emilie Bruun. Efter skolegang på Roskilde Katedralskole volontør og medhjælper hos Georg Chr. Ursin, København, derefter Hoffensberg, Jespersen & Trap og fra oktober 1876 i familiefirmaet, som han overtog. Han udvidede bogtrykkeriet, som på den tid var det største uden for København, 30 medarbejdere og 7 hurtigpresser, der "drives ved elektrisk kraft". Bogtrykkeriet blev hædret ved flere udstillinger, på verdensudstillingen i Chicago i 1893 og i Stockholm 1897. – Medstifter af Den danske Provindsboghandlerforening og fra 1891 dens formand. Beklædte flere andre tillidsposter og rejste meget. – Hædret med R. af Dannebrog og den svenske Wasa-Orden. – Gift 3.10.1882 med Ida Vilhelmine Petersen (f. 23.5.1857) datter af herredsfoged, justitsråd Frederik Julius Könemann-Petersen, R. af Dannebrog og Anna Marie Leth. (På fædrenes side stammede hendes familie fra Norge, på mødrenes fra en gammel anset søofficersslægt). (Dolleris IV).


Forretninger

Foreninger