Til forsiden
Udskriv siden


Boesen, Børge Johannes

(29.1.1904-1990) i Nexø, Bornholm) søn af læge Carl Ulrik Boesen og Margrethe Schmidt. Udlært hos Frits Sørensen i Rønne, medhjælper hos Knud Poulsen i Hillerød, i Gyldendals Sortiment i København, Irmlers Buchhandlung i Freiburg, Sachsen, og i Librairie Vald. Rasmussen i Paris. Bestyrer af Hage & Clausens Boghandel i København. – Har betydet meget for branchen, ikke mindst som initiativtager til DANBIF, Danske boghandleres Importørforening, hvis formand han var fra oprettelsen i 1945. 1945-56 i Boghandlerforeningens bestyrelse og i Boghandlerrådet. – Under besættelsen organiserede han distribution af illegale blade og import af illegale bøger fra Sverige, hvilket skaffede ham et ophold i Vestre Fængsel og i Horserød, hvor han straks etablerede sig som illegal postmester. Ridder af Dannebrogsordenen 1964. – Gift 21.3.1936 med Margit Jarla Lonnov (f. 12.7.1912) datter af direktør Georg Alfred Lonnov og Sofie Juliane Blomsterberg. (VM + Det danske Bogmarked jan.1964).


Forretninger

Foreninger