Til forsiden
Udskriv siden


Kastoft, Helga

Helga “Kasse” Kastoft (14.2.1912 - 19.4.2005) var født i Varde, i et radikalt og politisk engageret hjem, datter af boghandler Niels Frandsen Kastoft (f. 11.2.1878) og Kristine Madsen (f. 16.11.1883). – Efter realeksamen udlært hos sin far okt.1932 efterfulgt af Provinsboghandlerfagskolen i København. Volontør i Sandbergs Bokhandel i Stockholm og medhjælper hos Mogens Funch i Holte. Modtog BMF’s rejselegat og arbejdede i London (Wm. Dawsom & Son Ltd.) og Paris (Maison du Livre Française). Medhjælper i Illums bogafdeling hos Asger Fischer 1935-36, men blev fyret af stormagasinets ledelse, da hun forsøgte at organisere sine kolleger i HK. Derefter hos Anna Clausen i Ordrup. Etablerede 22.5.1937 (for 2000 lånte kr.) egen boghandel på Godthåbsvej 231, Frederiksberg, men sad under besættelsen otte måneder i fængsel for illegalt arbejde. I august 1945 overdrog hun forretningen til Erik Schaumburg-Müller og blev bestyrer af Danmarks Kommunistiske Partis Boghandel i Dr. Tværgade i København. Det var hun til 1956, og i 1957 åbnede hun boghandel i Birkerød, som hun drev i næsten 20 år, til 1976. – Helga Kastoft var i 10 år (1938-48) gift med kommunisten, folketingsmand (minister) Aksel Larsen (f. 5.8.1897 i Brændekilde på Fyn), søn af træskomager Lars Larsen og .... (VM + Bogmarkedet 27-28/1994 + Bogmarkedet 9/2005).


Forretninger

Foreninger