Til forsiden
Udskriv siden


Nygaard, Erik

(3.6.1936-februar 2022) Efter realeksamen udlært i Thems Boghandel i Horsens, frekventeret handelsskole og Provinsboghandlerfagskolen i København og kom efter en kort tid i Magasin på Kgs. Nytorv til Gad, hvor han var i over 40 år. En kendt, højt respekteret, morsom og uhyre afholdt mand i branchen og blandt trofaste kunder på Vimmelskaftet og i Illum. Hyldet i branchebladet ved mærkedage af folk som Bo Bramsen, Gert Ringhof, Carsten Blauert og Otto B. Lindhardt. Sidstnævnte skrev i 2002, da Nygaard efter næsten et halvt århundrede i faget valgte at gå på pension, bl.a.: "Nygaards bogkendskab er legendarisk, kun overtrumfet af hans personkendskab (...) Mange senere selvstændige boghandlere har fået deres strenge, men retfærdige uddannelse hos Erik Nygaard (...) Etablerede forlæggere har også med tillid søgt Erik Nygaards råd, og hvis de har været rigtig kloge, har de fulgt dem." – Fritidsinteresserne strækker sig fra historie, memoirer og litteratur over ordener (præsident for Ordenshistorisk Selskab 1972-82) til socialfilantropisk virksomhed inden for Kjædeordenen, hvor han har været stormester fra 1995 (blindesagen og blinde/døve), og som formand for Kjøbenhavns Bespisningsanstalt af 1829. Derudover spiller han klaver. (Bogmarkedet okt. 1985, 21/22 1996, 43 2000, 2002 + Egne oplysninger).


Forretninger