Til forsiden
Udskriv siden


Fabricius, Anne Marie

(f.9.4.1951) født i Allerhelst syd for Præstø, datter (med to brødre) af gårdejer Poul Johansen og Astrid Johansen. – Deltog i arbejdet på gården og kom efter 9. klasse i boghandlerlære hos Henbøll i Præstø, der lå lige over for Andreas Jensens Boghandel, hvor forgængeren Eiler Rose blev udlært. Hun boede hjemme på gården de tre år og kørte 7 km på knallert til Præstø, tog bussen til handelsskolen i Vordingborg og tilbage til Præstø. Derefter et par timer i forretningen og så de 7 km hjem. – 1970-71 Karolinepige for Dansk Landbrugs Afsætningsråd i Birmingham i England, 1971-72 medhjælper i Roses Boghandel, 1972-73 på højskole i Hadsten og 1972-75 sundheds- og socialassistent på plejehjem ved Fakse Ladeplads. – 1975 gift med maskinmester Jens Fabricius, der sejlede for ØK, men valgte at gå i land og få arbejde på Kyndbyværket. Ægteparret slog sig ned i Kyndby Huse. Anne Marie fik arbejde i Roses Boghandel og Kontorforsyning hos Ib Ove Pedersen, men Eiler Rose havde også stadig sin gang i butikken. Hun arbejdede fuld tid, senere, da de to døtre kom til, på deltid. Og i 1987 overtog hun forretningen, som i mellemtiden var flyttet til Frederikssund Centret. – I 2005, efter 18 år, slog kræfterne ikke længere til. Anne Marie Fabricius solgte boghandelen og nyder at have god tid til at læse en god bog, male og dyrke sine kunstneriske interesser og sin familie og et deltidsjob som lærevikar. (Egne oplysninger 2006).


Forretninger