Til forsiden
Udskriv siden


Vennervald, Karl Emil August

(f. 22.8.1843) født i Hamborg. Hans plejeforældre var paraplyfabrikant Frederik Nielsen Wennervald fra København, og Catharine Francke fra Itzehoe. – Familien flyttede i 1851 til Flensborg, hvor sønnen gik i latinskole. Lærte derefter bogbinderi og blev ansat ved Telegrafvæsenet (1861-70). Redaktør af "Flensborg Avis" 1870-73.– Tog 1865- 78 aktivt del i den sønderjydske bevægelse. Udgav hæftet "Fra Nordslesvig" 1866, redigerede og udgav 1885-91 ugebladet "Vort Hjem" i København, var redaktør af "Arbejdernes Søndag" 1891-94 og oprettede journal-læsekredse i København 1879-90. Fra 1908 var han blomsterhandler. – Gift 8.5.1867 med Flora Elise Thilo (f. 21.11.1844) født i Fredericia, datter af brigademusikdirektør Christian Wilhelm Thilo (d. 1854) og Caroline Marie Støckelbach (d. 1883). (Dolleris II).


Forretninger