Til forsiden
Udskriv siden


Nielsen, Frits Aage Rostrup

(f.7.5.1938) født i Egvad (Tarm). – Efter mellem- og realskole i Skjern udlært i Jacobsens Boghandel i Skjern 1055-58 efterfulgt af kursus på Provinsboghandlerfagskolen. Efter at have aftjent værnepligt ved 3. regiment i Viborg 1958-59 medhjælper hos Svend Terkelsen, Herning 1959-63, W.H. Smith, London, Blackwell, Oxford 1963, Schweizer Buchcentrum, Olten, Schweiz 1964, Stenbæks Boghandel, Slagelse 1965-66 og Hilmer Thomsen, Holstebro 1966-70, hvorefter han etablerede egen boghandel i Herning. Supplerede sin uddannelse med en række kurser, bl.a. Bergenholz Dekorationsskole. – Kendt i branchen som en farverig personlighed med mange jern i ilden, foruden at drive sin(e) boglader med egen bogimport (af især engelske bøger) har han haft forlagsvirksomhed spændende fra bøger om Elvis Presley og Harley-Davidson motorcykler til lokalhistorie. 1999 fik han indtalt lokalhistorie på bånd, der takket være fondsstøtte kunne distribueres frit til kommunens 11 ældreinstitutioner. Især de lokalhistoriske, ofte rigt illustrerede, udgivelser har indbragt ham mange rosende ord. (Fx. af Jørgen Stegelmann i Berlingske Tidende 4. april 1998 i hans serie "Fundet på hylden"). Rostrup har også haft antikvariat. 1974 formand for Dansk Bogtjeneste. – Privat har han rejst meget, haft mange interesser og været medlem af talrige foreninger. (Egne oplysninger 2003 m.m.).


Forretninger

Foreninger