Til forsiden
Udskriv siden


Kofoed, Asger

(23.11.1872 - 28.12.1959) var københavner, søn af porcelænsdrejer Marius Peter Koefoed (1836-84) og Georgine Margrethe Kofod (1841-1911). Lærling hos Hannibal Walbom, København på Havreholms Papirfabriks kontor og hos Thorvald Petersen, København hvor han fortsatte som medhjælper til november 1893. Derefter hos C. Kamman, Slagelse, og dennes efterfølger, Axel Hansen, hos Georg Schultz, Aalborg, Axel Andersen, Otto Jensen og Povl Hansen, alle tre København Bestyrer af og prokurist i A. Saxtorph Becks Boghandel på Nørrebro 1.2.1904-1.3.1907. – Han drev bog-, papir- og musikhandel, papir en gros og lidt forlagsvirksomhed. – Beklædte forskellige tillidshverv inden for branchen og kirken og udgav på Knud Larsen og Wilhelm Hansens Musikforlag nogle kompositioner, sange og danse. – Gift 15.5.1910 med Kirstine Marie Sophie Elisabeth Munch Kastoft (f. 4.2.1886 i København) datter af snedkermester Chr. Ludvig Kastroft og Dorthea Andersen Munch. – To børn blev udlært ved faget: Else Margrethe Elisabeth Koefoed (f. 1.2.1911) stod i lære hos sin far 1926-30 og opholdt sig derefter i England, Italien og Tyskland indtil 1934. Medhjælper i Boghallen (Alfred G. Hassing) i Magasin (udenlandsk afd.) og blev gift med oberstløjtnant Valdemar Bjerregaard, R.af Dannebrog. (f. 1892). – Og Cai Carl Asger Koefoed (21.4.1919 - 2 9.8.1984). Efter realeksamen i lære hos sin far og i Jul. Gjellerups Boghandel og overtager forretningen efter sin far. – Senere bliver hans kone, Iris Kofoed, leder af boghandelen. (VM).


Forretninger