Til forsiden
Udskriv siden


Olsen, Lars M.

(7.7.1905 - 15.6.1962) søn af sporvejsfunktionær N.J. Olsen og Ella f. Poulsen. Kom i lære i Emil Wienes Boghandel 1921. Udlært 1925 og var ansat her indtil 1935, hvor han blev medlem af bestyrelsen for Fremad. I 1942 blev han leder af A/S Forlaget Fremad og A/S Bog og Papirhandelen Fremad 1950. – Sideløbende gennemførte han en politisk karriere inden for Socialdemokratiet: Formand for partiforeningens 11. kreds 1935-49, De socialdemokratiske vælgerforeningers fællesledelse i hovedstaden 1938-53, medlem af partiets forretningsudvalg 1939-53, medlem af borgerrepræsentationen 1936-46, formand for Arte 1950 og medlem af Folketinget fra 1939. Han var også et enkelt år, 1952, medlem af Forlæggerforeningens bestyrelse. Som ung var han meget aktiv i BMF og talte for en sammenslutning med HK. – Gift 15.2.1936 med Else Schönewolf (27.3.1909-1954) født i Tyskland, datter af minearbejder Aug. Schönewolf og Emilie f. Grosse Kleiffmann. (Kraks Blå Bog).


Forretninger