Til forsiden
Udskriv siden


Barkling, Bjarne

 

(f.19.12.1936) blev efter realeksamen udlært hos Axel Larsen i Svendborg 1953-57. Derefter soldat (sergent) i 24 mdr. Medhjælper hos Preben Møller, Randers Boghandel, sælger hos Org. Odhner Kontormaskiner, Jens Hansens Boghandel, Aalborg, fra 1. dec. 1964 afdelingschef i Bog-Papir hos Salling i Aalborg, hvor han supplerede sin uddannelse med div. kurser i Salling-regi. Startede okt. 1993 forretning i Spanien, hvor han bosatte sig efter pensionering fra Salling, og som han drev sammen med sin datter Pia. – Barkling købte 1.4.1972 aktier i Nordisk Universitetsboghandel i Odense af dir. Gudmundsen, Munksgaard, men solgte igen 1.8.1973, da han fik tilbud om at vende tilbage til Salling. Overtog her fotoafdelingen - kiosk inkl. tips og nåede en overgang op på landets 5. største omsætning. Etablerede gaveafdeling for mænd, ureafdeling og kortafdeling og blev Danmarks største kortsælger i afd. for jule- og påskevarer. Bjarne Barkling købte alle de leksika, som forlaget Lademann tog retur ved udgivelse af den nye udgave. Alle blev solgt og det blev en succes, noterer han. Etablerede efterfølgende samarbejde med Lademann og købte gennem årene mange tusinde bøger i restoplag. – Spillede badminton og håndbold i sin fritid og var en overgang formand for den lokale håndboldklub. – Har haft mange elever, bl.a. Gyldendals stjernesælger Bodil Steen, Susanne Tørsbæk, næstekommanderende hos Gad i Aalborg samt Sallings senere bogladechef Marianne Jensen. (Egne oplysninger 12.8.2003).


Forretninger