Til forsiden
Udskriv siden


Milo, Friedrich Wilhelm

(1759-1844), bogbinder og boghandler, søn af bogbinder Johan Friederich Milo (1717-83) der stammede fra Königsberg, og Ane Marie Handsdatter Torp, der var enke efter bogbinder Poul Fred. Junge. Friederich Wilhelm Milo var oprindeligt skrædder, men blev ved farens død og kgl. bevilling Mester i Bogbinderlauget i Odense og fortsatte farens firma med firmanavnet F.W. Milo, grundlagt 1748 og beliggende i Den Miloske Gaard i Vestergade som bogbinderi i forbindelse med boghandel. – F.W. Milo var også engageret andre steder: han var kaptajnløjtnant ved "De unge Karles Korps" og indehaver af mange tillidsposter, og han må have været en stor mand i byen, for ved han og hans og kone, Ane Marie, f. Schmidts (1745-1845), guldbryllup 9. maj 1837, var Odense by illumineret, og H.C. Andersen skrev guldbryllupsvisen. Ægteparrets gravsted på Assistens Kirkegård i Odense eksisterer muligvis endnu. (Dolleris + Tryde).


Forretninger