Til forsiden
Udskriv siden


Wahl, Niels Auen

var født i Norge og løste 4.12.1786 borgerskab som lærredshandler i København, Store Helliggeiststræde 144, senere Trompetergangen 118. Sideløbende førte han fra 1802 regnskaber og var fuldmægtig på Gyldendal, for enkefru Bolette Gyldendal. Han frarådede i 1814 Gyldendals svigersøn og forlagets nye indehaver, Jacob Deichmann, at drive boghandel, men løste selv borgerskab som boghandler. Han står fra 1812 opført som boghandler uden dog at have opgivet borgerskabet som lærredshandler. Fra 1818 drev han boghandelen sammen med sin svigersøn, bogbinder og senere boghandler Jakob Fr. Milo. – Gift med Petrea Sparre. Wahl flyttede måske på sine gamle dage tilbage til Norge eller til provinsen. Han står ikke opført som død i København.


Forretninger