Til forsiden
Udskriv siden


Helm-Petersen, Søren Frederik

(25.9.1838 - 3.11.1897) søn af boghandler Jens Frederik Helm Petersen og udlært i farens forretning, derefter Gyldendal. Var som sin far meget landbrugsinteresseret, videreførte Korupgaard og var inden overtagelse af boghandelen forstander for Landbrugsskolen i Odense. – Formand for Provinsboghandlerforeningen af 1874 fra dens stiftelse til dens opløsning i 1890. Var i 12 år medlem af Odense byråd, skrev bøger og artikler, ofte anonymt, og foretog mange rejser i England, Frankrig, Tyskland, Schweiz, Sverige osv. Blev kancelliråd 10.11.1882, og justitsråd to år senere. – Gift 8.6.1866 med Marie Charlotte Faber(f. 1.7.1844 i Odense) datter af købmand Mouritz Trap Friis Faber og Marie Magdalene Quade og barnebarn af den bogtrykker og boghandler L.N. Faber, som Søren Hempel i sin tid købte avis og bogtrykkeri af. – Datteren Frederikke Kirstine Helm-Petersen (f. 21.4.1867) blev gift med den kendte boghandler Johan Ahrent Flensborg i Ringsted (bror til Erh. Flensborg, Roskilde). Denne svigersøn var en kort overgang associé, men blev ikke udlært i Odense. (Dolleris + Dansk Boght. januar 1947).


Forretninger