Til forsiden
Udskriv siden


Hollenbo, Ludvig

(6.6.1890 - 1965) var fra Århus, søn af bygningssnedker Hans Holmbo Rasmussen (f.18.6.1859) og Margrethe Rasmine Frederiksen (26.4.1859 - 4.6.1934). – Udlært hos Th. Calberg i Odder. Derefter medhjælper hos J. Dalsgaard Olsen, Esbjerg og N.P. Holm, Ringkjøbing, prokurist hos Fr. Lunning, Odense 1917- 20, Georg Jensen & Wendel, København 1920-22 og igen Fr. Lunning, Odense 1922-25. Da Lunning rejste til New York, etablerede Hollenbo sig som selvstændig ved overtagelse af M. Poulsens forretning. Han oparbejdede en god og anset forretning med bl.a. foto, men måtte flytte den til Østre Stationsvej, da ejendommen i Nørregade skulle rives ned. – Formand og kasserer i BMF’s afd. 3 (Fyn) i 1920, sad i bestyrelsen for Odense Boghandlerforening og fra 1944 i a/s Marie Jørgensens Pigeskole. – Gift i Slagelse 22.4.1921 med Sørine Kristine Sørensen (f. 4.5.1895 i Lemmer) datter af murer Søren Peter Julius Sørensen (28.6.1858 - 21.9.1935) og Johanne Kristine Pedersen (14.6.1868 - 5.12.1918). – To sønner blev uddannet i branchen: Ib Hollenbo (f. 19.2.1922) der overtog sin fars forretning, og Ove Hollenbo (f. 2.11.1924) (VM + egne oplysninger 1948).


Forretninger