Til forsiden
Udskriv siden


Wahl, Niels Auen

var født i Norge og løste 4.12.1786 borgerskab som lærredshandler i København, Store Helliggeiststræde 144, senere Trompetergangen 118. Sideløbende førte han fra 1802 regnskaber og var fuldmægtig på Gyldendal, for enkefru Frederikke Gyldendal. Han frarådede i 1814 Søren Gyldendals svigersøn og forlagets nye indehaver, Jacob Deichmann, at drive boghandel, men løste selv borgerskab som boghandler. Han står fra 1812 opført som boghandler uden dog at have opgivet borgerskabet som lærredshandler. Fra 1818 sammen med sin svigersøn, Jakob Fr. Milo fra bogbinder- og boghandlerdynastiet Milo i Odense, der havde etableret sig som bogbinder i København og overtog den Wahlske Boghandel i 1822. – Niels Auen Wahl var gift med Petrea Sparre og datteren Regitse Sophie Julie Wahl (20.7. 1797 - 24.4.1869) altså gift med Jakob Fr. Milo. – Wahl flyttede muligvis på sine gamle dage tilbage til Norge eller til den danske provins. Han står ikke opført som død i København. – se Wahlske Boghandel, København og Milo’ske Boghandel, Odense. (Dolleris I + officielle registre).


Forretninger