Til forsiden
Udskriv siden


Olsen, Svend

(16.5.1922-4.2.2003) blev udlært hos Sand i Haslev 1938-42 og var medhjælper hos Martin Mortensen i Taastrup – men kun i tre måneder (»kemien passede ikke rigtig.«). Så kom han på Boghandlerfagskolen i København (»god skole – herlig tid«). 1943-45 var han medhjælper hos Tofte i Hillerød (»et fremragende sted at være. Tofte var en lun chef. Han kunne sidde på sit kontor og råbe: »Olsen, hvad laver De?« Svar: Ikke noget særligt. »Olsen, der er altid noget at lave i en boghandel.«). 1945-48 var han soldat og sluttede som reserveofficer. 1948-50 medhjælper hos Knud Falkjær Pedersen i Holte. (»Både min kone og jeg fik et meget nært og venskabeligt forhold til Knud og hans kone. De var faddere til vores søn.«) – Efter at have realiseret boghandelen, flyttede Svend Olsen og hans kone til Solbæk. Han trives godt på landet, men savner sin kone, der døde i 2001. (Egne oplysninger fra 2002).


Forretninger