Til forsiden
Udskriv siden


Krogh, Jørgen Carsten

(f.16.7.1939) blev efter realeksamen fra Frederiksborg Statsskole i Hillerød udlært i Roses Boghandel i Frederikssund, hvor han fortsatte et halvt år som medhjælper. Derefter et halvt år i Kjærgaards Boghandel, et år hos Doubleday i USA og tre år på Gyldendal. Supplerede sin uddannelse med forskellige kurser, bl.a. på Handelshøjskolen og Købmandsskolen. – Gift med Leni Krogh, der blev udlært i Munksgaards Boghandel og var medhjælper på Gyldendal og i Rosenkilde og Baggers udenlandsafdeling. Efter at parret blev gift havde de permanent samme arbejdsplads, fra 1969 boghandelen i Give, som de overtog efter Ivan Sahlertz. – Sideløbende med boghandelen udgav ægteparret bøger, og efter salget af forretningen i 1997 etablerede de forlaget Stenbjerg ApS, som har udgivet et bredt udvalg af titler. – Jørgen Carsten Krogh har været bestyrelsesmedlem i Bogpa A/S, Vejle Amts Folkeblad, Give Avis, siddet i repræsentantskabet for Midtbank A/S, været bestyrelsesmedlem i Give Handelsstandsforening og 1996-97 sekretær for Dansk Papirhandlerforening. Desuden bestyrelsesposter inden for golf og tennis og aktiv i partiet Venstre. (Egne oplysninger 7.2.2005).

"I 20 ud af de 28 år vi drev Give Boghandel havde vi permanent to lærlinge. Ca. halvdelen af disse er stadig i branchen, og ca. halvdelen har skiftet branche." (JCK).

 

 


Forretninger