Til forsiden
Udskriv siden


Bichel, Karen Keis

(f.21.10.1947) og Steen Bichel (f. 1.11. 1944). Karen Bichel blev udlært i Frederiksværk Boghandel 1968 og var medhjælper hos Rosenkilde & Bagger 1969-74. Steen Bichel blev udlært hos Stefan Bush på Bernstorffsvej i København 1961-65 og var medhjælper i Madsen Lunds Antikvariat 1966-81. – De drev indtil overtagelsen af boghandelen i Frederiksværk en mindre specialbutik Keis & Bichel Books and Music med cd’er og lp’er (klassisk og jazz) i Toldbodgade 21 i København. Den flyttede med til Frederiksværk og blev en del af boghandelen. Vareudvalget omfattede ved åbningen bl.a. The Plays of William Shakespeare i 14 bind fra 1806 og originalpres af Beethovens 9. med Furtwängler. – Ægteparret har sommerhus i Melby. (FfArkiv + Frederiksborg Amts Avis, 3.11.2000 med farvefoto af ægteparret i forretningen).


Forretninger