Til forsiden
Udskriv siden


Jensen, Albert Soland

(21.2.1859-25.5.1938) født i Frederiksværk, søn af sadelmagermester Rasmus Jensen (5.6.1829-9.4.1899) og Petrea Sofie Skogstad (11.8.1829 - 23.2.1909). – Lærte først sadelmageri, men etablerede sig så som papir- og galanterivarerhandler og overtog 1.7.1894 enkefru H. Hesseldahls boghandel i Frederiksværk, som han drev i 33 år. – Efter at have afhændet boghandelen købte han Frederiksværk Bogtrykkeri, der senere overgik til hans søn, Alf Jensen. – Siden 1901 revisor i Provindsboghandlernes Almanakforlag og lokalt medlem af det udvalg, der i 1902 oprettede Frederiksværk private Realskole. Rejste en del som ung i Tyskland og Frankrig og deltog i 1896 i Provindsboghandlerforeningens tur til Leipzig. – Gift 1. gang 21.2.1891 med Mariane Siegfrede Meyhoff (26.11.1864 - 25.6.1921) født i Vordingborg, datter af toldassistent Daniel Gustav Meyhoff og Marie Joanitta Scharffenberg. – Gift 2. gang 3.12.1925 med enkefru Margit Major, f. Grøn. – Sønnen Aage Jensen (f. 16.10.1893) blev udlært fos faren og var medhjælper flere steder, soldat 1916-17 og fra 1918 i farens forretning. – Sønnen Arne Jensen (f. 26.4.1897) blev ligeledes udlært hos faren. Ingen af de to overtog dog boghandelen, men den 3. søn, Alf Jensen overtog farens bogtrykkeri. (Dolleris III + IV + Dansk Boghandlertidende 10.6.1938 + VM).


Forretninger