Til forsiden
Udskriv siden


Seidelin, Ivar Brink (el Brinch)

(26.11.1788-24.9.1861) født i Odense, søn af bogtrykker Friederich Seidelin (f. 16.9.1750) og Ulrikke Birgithe Melbye. Der var en del Seidelin’er i Odense på den tid, også en præst og en borgmester. – Ivar Brink Seidelin blev cand.pharm. 27.7.1815 og var apoteker i Frederikssund 1827-57. Men han solgte også bøger, stod i forbindelse med flere københavnske forlæggere og opførtes ved Boghandlerforeningens stiftelse 1838 som rabatberettiget boghandler. – Gift med Petrea Charlotte Bech(16.9.1795-13.4.1856), hendes andet ægteskab; hun var enke efter hans forgænger, apoteker Christopher Frederik Fabricius Heiberg, der havde været apoteker i Skive, inden han kom til Frederikssund. Selv var hun datter af sognepræst i Haslund og Ølst, Carl Chr. Beck (d. 11.9.1818) og Charlotte Cathrine Hjersing. Hun døde i Ødum. – J.B. Seidelin kunne godt være fætter til Andreas Seidelin (1777-1840) søn af sognepræst ved Frue Kirke i Odense, Kristian Seidelin(1740-99) og Hedevig Sabine Høyer (1756-1826) og som drev forlagsboghandel i København og bl.a. udgav digte af Oehlenschlæger og B.S. Ingemanns historiske romaner. (Dolleris II + Folketælling).


Forretninger