Til forsiden
Udskriv siden


Møller, Waldemar

(18.4.1810-2.2.1874) født i København, søn af professor ved Københavns Universitet Jens Møller (1779-1833) og Abel Sophie Lund (1783-1823). – Realskolebestyrer og translatør i tysk, fransk og engelsk fra 1841. Drev boghandel i Frederikshavn 1844-50 og blev telegrafist 1855. Udgav "Den danske Sømands Visebog" 1848 og oversatte skønlitterære bøger. Han døde i Frederikshavn 1874. – Gift 1. gang med Laurence (Laura) Christine Lassen (23.2.1805 - 15.4.1849) født på Meilgaard, død i Frederikshavn, datter af kammerråd, godsejer Lars Lassen og Johanne Meyer, Lundegaarden, Sjælland. – Gift 2. gang 30.5.1852 med Doris Mariane Larsen (30.5.1829 - 11.2.1895) født på Kalø (havde en tvillingebror) datter af snedker Laurs Rasmussen fra Rønde og Dorthea Margrethe Fromm. Hun døde i Randers. (Dolleris II).


Forretninger