Til forsiden
Udskriv siden


Engsig, Søren Jensen

kom fra et lille sted, en gård der hed ‘Engsig’ i Lendum Sogn ved Frederikshavn. Hans far Jens Sørensen Engsig ejede ‘Engsig’. Søren Jensen Engsig stod også som ejer af gården en kort overgang, men han var ellers i en lang årrække politibetjent i Frederikshavn, og som byens øvrige politibetjente havde han en nebengeschæft – som bogbinder. Først 18.5.1838 ansøgte han amtmand Graah i Hjørring om en egentlig bevilling og om ved siden af "at måtte have en liden boghandel, da der aldeles ingen gives i Frederikshavn der er berettiget til at handle med bøger". Ansøgningen udviklede sig til en længere korrespondance, og først i juli opnåede politibetjent Engsig sin bevilling. – Han var gift med Christine Marie Frandsen. (Lokalhistoriker Verner Jensen i lokalavis i 1988, hvor han ud fra arkivstudier har opdaget, at byens kendte boghandel er 15 år ældre, end normalt antaget)


Forretninger