Til forsiden
Udskriv siden


Tingleff, Peter Nielsen

(25.2.1854-23.9.1935) født i Rends, Burkal sogn i Nordslesvig som søn af gårdejer Dins Nissen Tinglef og Anna Asmussen på en gård, der da i 2-300 år havde været i familiens eje. – Peter Tingleff kom i lære som manufakturhandler i Flensborg 1870-74 og var derefter i tre år volontør i V. Nielsens Boghandel i Fakse, som han overtog. – Var 1901- 03 formand for foreningen De sydsjællandske Boghandlere og 1898-1902 medlem af Fakse- Hylleholt sogneråd. Desuden formand for torvebestyrelsen, kasserer for Detailhandler- Societetets Østsjællandske afdeling og medstifter af Banken for Fakse og Omegn. – Besøgte i 1889 Verdensudstillingen i Paris og foretog flere rejser i Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland, Norge og Sverige. – Gift 25.11.1880 med Ellen Christine Franzen (7.11.1858 - 13.3.1932) født i Fjolde, Bredsted Amt i Sønderjylland, datter af førstelærer i Fakse Andreas Martin Franzen (13.5.1831 - 21.3.1910) og Elisa Larsen (f. 24.3.1830). – Søsteren Lise Amalie Franzen blev gift med boghandler Andreas Jensen, Præstø, der en tid var bestyrer for Tingleff. (Dolleris + VM + Dansk Boghandlertidende 27.9.1935).


Forretninger